Pengene vælter ud af Anthropic med rivende hastighed.
Selskabet i løbet af de første seks måneder af 2026 genereret et underskud på 80,7 milliarder dollar - omkring 550 milliarder kroner.
Det svarer til et tab på 127 millioner kroner hver eneste time døgnet rundt i året første seks måneder.
Oplysningen stammer fra et udkast til prospektet til Anthropics kommende børsnotering, som Reuters har fået fingre i.
Her fremgår det, at en del af tabet har finans-tekniske årsager, som bunder i de obligationer, som selskabet har udstedt og som skal konverteres til aktier, når selskabet går på børsen inden for de kommende måneder.
Selskabets underskud er eksploderet i løbet af det seneste år. Anthropic bogførte i første halvår 2025 et underskud på 13 milliarder dollar, omkring 88 milliarder kroner.
Underskuddet er altså dermed blevet mere end seks-doblet på et år.
Til gengæld er selskabets omsætning for tredje kvartal steget med 45 procent til 16,8 milliarder dollar, skriver Reuters.
Anthropic har i årets første seks måneder brændt 60 milliarder kroner af på at bygge datacentre.
Selskabet forventer at bygge for hundredevis af milliarder af kroner i de kommende år.