Meta skal betale 170 milliarder kroner i bøde for misbrug af Facebook-brugeres data

Meta skal betale 170 milliarder kroner i erstatning for at have indsamlet og misbrugt Facebook-brugeres data for 14 år siden.

Artikel top billede

(Foto: Pixabay)

25 milliarder dollar - eller hvad der svarer til 170 milliarder kroner.

Så meget skal Meta betale i bøde for indsamling og misbrug af millioner af Facebook-brugeres data i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen, der fandt sted i 2016 i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, som Donald Trump dengang vandt.

Sådan lyder det i en ny dom netop afsagt af en domstol i den amerikanske delstat New Mexico.

Dommen lyder, at Facebook dengang snød og vildledte millioner af delstatens borgere med forkerte oplysninger om, hvordan selskabet indsamle og anvendte brugerdata.

Ifølge dommen overtrådte Facebook delstatens love 43 millioner gange. Hver overtrædelse er i lovene takseret til at koste fem millioner dollar, hvilket ville bringe den samlede bøde op på svimlende 219 milliarder dollar, men domstolen besluttede altså at give rabat til 25 milliarder dollar.

Domstolen konkluderer, at Facebook med fuldt overlæg og systematisk har overtrådt loven gennem lang tid samt at selskabets ledelse har været orienteret.

"Alt for længe har magtfulde tech-selskaber opført sig som om, at deres størrelse og indflydelse har hævet dem over loven," lyder det fra delstatens statsanklager.

Meta er lodret uenig i afgørelsen, som selskabet betegner som en 'særskat på ytringer,' som har til hensigt at styre, hvad 'folk må sige online.'

Meta har anket dommen og føler sig 'sikker på,' at dommen vil blive omstødt.

Meta betalte i 2022 725 millioner dollar i et forlig, der lukkede et stort massesøgsmål i kølvandet på Cambridge Analytica-skandalen.

Annonce

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S