Tirsdagens aviser om it

Terma på banen med ny teknologi. Banedanmark mangler it-system. Webbureau ændrer kurs. Datapriser giver hovedpine. SAS-billetter på net-auktion. Innovationsværktøjer er en mangelvare. Fremtiden kører på 100 Mbit-internet. Arla sikrer produktion mod nettrusler.

Terma på banen med ny teknologi

Terma har med ordrer for et tocifret millionbeløb til det danske og det britiske søværn fået et afgørende gennembrud for en helt ny radarteknologi til overvågning til søs. Den ny radar er specielt velegnet til opgaver, der omfatter bekæmpelse af terror, våben-, narko og menneskesmugling. (Børsen)

Banedanmark mangler it-system

Banedanmark får ikke et endeligt overblik over behovet for vedligeholdelse af det danske jernbanenet før tidligst ved udgangen af 2006. Et helt centralt it-system til at holde styr på alder og stand af alt fra skinner, sporskift og køreledninger vil først være på plads i slutningen af næste år, erkender Banedanmarks økonomidirektør, Karsten Bjerregaard. (Børsen)

Webbureau ændrer kurs

Fremover vil Kring Development sælge udviklingsprojekter på helt ned til et par hundrede timer. Hver time, der lægges i et lavtlønsland som Indien og Ukraine, ender med at koste kunden 400 kroner og ikke de omkring 1.100 kroner, som er den normale takst i Danmark. (Børsen)

Datapriser giver hovedpine

Priserne på mobildata udgør et stort problem for TDC Mobil. De indenlandske er man selv herre over, de bliver i forbindelse med lanceringen af 3G-telefoni cirka halveret. Derimod sker der intet med de priser, som TDC's kunder betaler, når de for eksempel surfer fra den bærbare i udlandet. "Jeg vil bestemt ikke lægge skjul på, at det er et problem," siger Peter Ibsen, vicedirektør i TDC mobil med ansvar for erhvervsmarkedet. (Børsen)

SAS-billetter på net-auktion

Flyv til den franske riviera for 50 kroner. Eller til 19 andre destinationer i Europa for, hvad der svarer til tre billetter til HT-busserne. Fra den 19. september vil flyselskabet SAS sætte tusindvis af billetter til salg hos netauktionshuset Lauritz.com. Priserne begynder ved 50 kroner inklusive lufthavnsafgifter. (Berlingske Tidende)

Innovationsværktøjer er en mangelvare

Små og mellemstore danske virksomheder har behov for nye værktøjer og støttestrukturer, som kan gøre dem mere innovative. Det er en af de væsentligste konklusioner i en dybtgående undersøgelse af SMV'ernes innovationskraft i Danmark, som er foretaget af Rambøll Management i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, Center for Ledelse og Børsen. (Børsen)

Fremtiden kører på 100 Mbit-internet

Dansk Bredbånd præsenterer et hjem, der kræver fiber-internet med formel 1-hastigheder. I fremtidens hjem vil der være digitalt tv i superhøj opløsning i alle værelser, som kan ses samtidig med, at faderen arbejder på internettet, sønnen spiller onlinecomputerspil, og moderen laver mad under instruktioner fra en tv-kok, som hun kan følge på køkkenets fladskærm. 100 Mbit bredbånd er på vej, og det er nødvendigt i et hjem som beskrevet ovenfor. (Børsen)

Arla sikrer produktion mod nettrusler

Der er nye udfordringer i sikkerhedsarbejdet - specielt i de små og mellemstore virksomheder - når hackere kan udvide territoriet og ramme selve virksomhedens hjerte. Sårbarheden øges i takt med, at produktionen i mange tilfælde ikke længere kører helt isoleret, men ofte er i fysisk kontakt med internettet. Arla Foods er ved at implementere et helt nye system, Norman Network Protection, som er specialdesignet til at beskyttte produktionsnetværk. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til lokal IT støtte i Tirstrup

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S