Pandrup i nyt it-mareridt

Næppe har dønningerne i den nordjyske by Pandrup lagt sig efter, at Flextronics lukkede sidste år, før en ny it-krise truer. I dag gik fladskærmsproducenten Orion Europe i betalingsstandsning, og et stort antal medarbejdere går en usikker fremtid i møde.

Fladskærmproducenten Orion Europe har i dag anmeldt sin betalingsstandsning til skifteretten.

Betalingsstandsningen skal skaffe ledelsen ro til fortsat drift af virksomheden og til at forhandle med mulige investorer, lyder meldingen fra Pandrup-virksomheden.

Det er en ildevarslende melding for et nordjyske samfund, der de seneste år har været velsignet af store it-opture og plaget af lige så store nedture.

For kort tid siden havde Orion Europe kolossale forventninger til fremtiden. Selskabet regnede i begyndelsen af 2005 med at kunne sælge for en milliard kroner i år, og at salget ville vokse 50 procent om året i de kommende år.

Først røg Flextronics

Flextronics, der producerede mobiltelefoner, lukkede sidste år efter at have mistet sit eksistensgrundlag, med tabet af store ordrer fra Siemens. Dengang måtte 700 medarbejdere se sig om efter nye udfordringer.

Omkring 200 af dem havde held til at fortsætte i Orion Europe, der overtog produktionsapparatet efter Flextronics, og som producerer til det boomende marked for LCD-fladskærme

Det gik tilsyneladende godt og Orion oplevede en kraftig ekspansion. I januar fik Orion tilført et tocifret millionbeløb fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ventureselskabet Dansk Kapitalanlæg.

Nu er markedet vendt, priserne på fladskærme er faldet, og bestyrelsen i Orion har kastet håndklædet i ringen.

Virksomheden forventer at opretholde produktionen under betalingsstandsningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S