It-kvinder sluses ned i hierarkiet

Kvinder starter på lige fod med mændene i it-branchen, men de sluses hurtigt væk fra teknikken og over i kommunikationsfunktioner. De opfattes nemlig ikke som nørdede nok til programmering, siger en undersøgelse.

Til trods for, at kompetencerne er ens, er vejene i hierarkiet på en it-arbejdsplads vidt forskellige.

Kvinder får sjældent lov til at beskæftige sig med programmering og udvikling, til trods for, at de er uddannet til det.

Selv med samme tekniske uddannelse som den mandlige kollega, bliver kvinderne ansat til at løse sociale opgaver i virksomheden. Det kan være opgaver med koordinering, kommunikation, test og salg.

Derfor får de heller ikke topposterne, for det er erfaring og kompetenceudvikling inden for programmering og udvikling, der skaffer adgang til topposterne i it-branchen.

Det er konklusionerne i rapporten Gender Inequality in the IT Sector in Sweden and Ireland (2005). Den er skrevet af Chris Mathieus, som forsker i kønsaspekter på arbejdspladser og i organisationer på Copenhagen Business School.

It-branchen er ofte kvindernes adgang til den naturvidenskabelige sektor, siger forskeren om baggrunden for undersøgelsen, der bygger på samtaler med it-ansatte i Sverige og Irland.

I rapporten, der behandles i et interview med Chris Mathieu i ligestillingssitet Kvinfos webmagasin, Forum, gør han op med påstanden om, at det er kvindens frie valg, om hun vil være leder eller ej.

Frit valg findes ikke

Kvindens fire valg til at forfølge mål og drømme, er slet ikke frit, mener Chris Mathieu. Det er en række strukturelle barrierer, der sætter rammerne.

En kvinde, som vælger at forlade it-branchen, når hendes indflydelse på arbejdspladsen og forfremmelserne udebliver, vælger det ikke selv. De usynlige barrierer vælger for hende, mener han.

En barriere er for eksempel, at de mandlige ledere opfatter verden sådan, at kvinder har for lidt teknisk interesse. Selv når kvinden ansættes på sine tekniske kvalifikationer, tæller det ikke rigtig, hvis hun ikke samtidig kan overbevise chefen om, at hun også i sin fritid interesserer sig for teknik.

Det holder hende ude fra sammenholdet mellem de andre "nørder", mener Chris Mathieu.

Langt mellem ord og handling

En anden strukturel barriere er virksomhederne på den ene side hævder, at de ansatte også skal have tid til familien, men på den anden side reelt ikke sætter handling bag ordene.

- Det er ikke et udtryk for hykleri, for arbejdspladsen vil virkelig gerne være en familievenlig virksomhed. Men de to forskellige sfærer kobles ikke sammen, siger Chris Matheiu til Forum.

Han fremhæver det svenske samfund som rollemodel. Her er det vedtaget ved lov, at kønsperspektivet skal tages med i alle sammenhænge. Blandt andet har forældre ret til at arbejde på nedsat tid, indtil det yngste barn er fyldt otte år.

Flere it-kvinder løser intet

Når kvinder ofte ender med at arbejde med projektledelse og gruppearbejde, der har lav prestige i den tekniske verden, mister de samtidig muligheden for at avancere i hierarkiet.

Mange kvinder forlader it-branchen af den grund og søger andre græsgange, hvor deres kompetencer er mere efterspurgte, mener forskeren.

Han mener til gengæld ikke, at strukturerne vil ændre sig i it-branchen, bare fordi flere kvinder bliver ansat i branchen:

Det er de kvinder, der allerede arbejder i it-branchen, der skal sørge for at lave forandringerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S