Selv om domæne-butikken først åbner om en lille måned, er køen uden for lang. For der er kun ét eksemplar af hver vare på hylderne, som hele Europa nu skal til at slås om.
7. december bliver dørene slået op til første runde af uddelingen af eu-domæner hos bureauet EURid i Bruxelles.
Det giver travlhed hos de danske domæne-udbydere, der har fået tilladelse til at sælge eu-domænerne.
Ansøgninger vælter ind
Ansøgningerne til en plads i køen vælter ind, men mange af de store, kendte virksomheder har ikke taget plads endnu, vurderer udbyderne.
– Ser jeg på vores kø, synes jeg, at mange af de store har holdt sig væk, siger Jesper Aggerholm, direktør hos DanDomain.
Samme vurdering kommer fra ScanNets direktør, Kim Majdecki, som dog forventer, at det vil se anderledes ud, når 7. december oprinder.
– Sådan er det altid. Der kommer en masse i sidste øjeblik, siger han.
Skal ud af busken
For at undgå totalt kaos bliver domænerne fordelt efter et sindrigt tretrins-system.
Det gør det ekstra vigtigt at være med fra begyndelsen, hvis firmaets eu-domæne ikke i stedet skal gå til en obskur by i Belgien eller en tysk teenager.
De første to måneder af domæne-uddelingen er forbeholdt beskyttede firmanavne. I næste runde er der flere, der får lov at søge, blandt andet kan man ansøge om slægts- og bynavne, mens der i sidste runde, der indledes 7. april, er frit spil for alle.
– Virksomheder, der har beskyttet firmanavnet som et registreret varemærke, skal ud af busken nu. Er de ikke med i første runde, vil det være et kæmpeproblem at tage domænet fra andre, der har fulgt reglerne og fået retten til det i anden runde, siger Jesper Aggerholm.
Papirclips kan koste ret til domæne
Et andet lurende problem er de rigide retningslinjer for dokumentationen, et firma skal indsende for at gøre krav på et domæne.
Her skal ikke sjuskes, for der er ingen pardon, hvis formalia ikke er 100 procent i orden – så kan ansøgningen risikere at blive sendt direkte i papirkurven.
– Du har ét skud i bøssen. Det, der sendes ind, er det der vurderes. Og er der fejl, ryger man ud af køen, siger Mogens Nielsen, direktør for Speednames.
Han nævner papirtype, clipsens placering samt måden, siderne nummereres på som nogle af de mere ekstreme eksempler på faldgruber, der kan koste et firma muligheden for at få eu-domænet.
– Derfor skal man tage opgaven med at sende dokumentation ind uhyggeligt alvorligt. Samtidig har det aldrig nogen sinde været vigtigere at vælge en registrar, man stoler på, siger Mogens Nielsen.
Samme advarsel kommer fra ScanNet, mens direktøren fra DanDomain mener, at personalet hos EURid nok vil bære over med sådanne formelle fejl.
– De har retten til at smide det ud til højre, hvis det ikke er fyldestgørende. Det er måske naivt, men jeg tror på, at det er mennesker, der sidder der, og at det ikke vil vælte læsset, hvis det er en lillebitte smule ved siden af, siger han.
Sådan foregår det
Fra 7. december og to måneder frem kører første runde i fordelingen, kaldet Sunrise 1, hvor kun offentlige institutioner og firmaer, der har beskyttet firmanavnet som et registreret varemærke, kan lægge billet ind på et eu-domæne. Kendte personer kan også søge om at få deres navn som domæne.
I anden runde følger ubeskyttede firmanavne, registrerede varemærker og varenavne, samt blandt andet bynavne og slægtsnavne.
Her er der gode muligheder for tvister, for der kan sagtens være mange ens varemærker rundt omkring i Europa, fordi de er beskyttet i forskellige kategorier, mens der kun er ét domæne at slås om.
Endelig kommer 'landrush'-tilmeldingen 7. april, hvor alle sluser åbnes og alle kan søge.
