Det gør ikke det store indtryk på webhotellerne, at mange webhotellers aftalevilkår er ulovlige.
Webhotellerne ser nemlig ingen problemer i de betingelser og bindingsperioder, som deres kunder skal skrive under på, selv om Forbruger-ombudsmanden har fastslået, at det er i strid med markedsføringsloven.
– Vores holdning er, at det ikke er ulovligt. Det er kutyme og noget hele branchen gør, så i givet fald skulle hele branchen gøre noget ulovligt, siger Mogens Nielsen, direktør for Speednames.
Firmaet har primært erhvervskunder, men også en del private.
Dikteret af underleverandør
I en sag mod Viasat i juni, slog Sø- og Handelsretten fast, at det er urimeligt automatisk at binde kunder, der ikke siger en aftale op i god tid, for endnu et år fremover, uden mulighed for at sige op undervejs i perioden.
Men ligesom B-one har gjort det, argumenterer Mogens Nielsen for, at firmaets forretningsbetingelser afhænger af den måde, de driver forretning på.
– Vi forhandler et produkt – hosting – som leveres af en underleverandør. Mange af de betingelser, vi stiller, er dikteret af underleverandøren. Og så har vi en række betingelser, som skyldes, at vi har pligt til at forhindre ulovligheder på de sites, vi hoster, siger Mogens Nielsen.
Holder ikke i byretten
De argumenter køber Sonny Kristoffersen, jurist hos Forbrugerrådet, ikke.
– Det holder ikke i byretten. I Viasat-sagen brugte Viasat også som argument, at selskabet købte tv-kanaler i udlandet, men det tilsidesatte retten. Det er ikke nogen begrundelse for at indføre stavnsbåndet, siger han.
Hos webhotellet Cliche mener direktør Morten Bonavent, at der burde være undtagelser, når produktet er så billigt.
– Sådanne regler er meget hårde for de firmaer, der kun tjener småpenge. Jeg kan ikke se, at en bindingsperiode på for eksempel 60 måneder skulle være urimelig, når det billigste webhotel kun koster 15 kroner om året, siger han.
I hans firma bliver kunder dog højst bundet for et år ad gangen, samtidig med, at man det seneste halve års tid i praksis har valgt at droppe den automatiske fornyelse, selvom den er skrevet ind i firmaets forretningsbetingelser.
Betingelserne på websiden vil blive rettet nu, forklarer Morten Bonavent, og dermed kommer Cliche og søsterfirmaerne Webdomain og Ahaa ind på den rigtige side af afgørelsen i Viasat-sagen.
Har gjort livet lettere
Det var dog ikke juridiske argumenter om urimelige aftalevilkår, der fik Morten Bonavent til at ændre praksis, snarere praktisk bøvl med at håndtere EAN-betalinger på den måde. Og så for at undgå sure kunder, der føler sig snydt.
Hos Cliche bliver kunderne nu bedt om aktivt at betale forud for en ny et-års-periode, i stedet for at pengene automatisk trækkes på kontoen, hvis abonnementet ikke siges op. Har kunden ikke betalt efter tre rykkere, bliver hostingen af kundens websider stoppet.
Det har givet gladere kunder og mindre brok.
– Det har gjort livet langt lettere hernede, siger Morten Bonavent.
Send en klage
Der har ikke været nogle sager fra Forbrugerklagenævnet mod webhotellerne.
Når utilfredse webhotel-kunder henvender sig til nævnet, støder de nemlig mod en bagatelgrænse på 800 kroner.
Sonny Kristoffersen fra Forbrugerrådet anbefaler dog, at utilfredse kunder sender en klage til Forbrugerklagenævnet alligevel.
Selv om nævnet har en bagatelgrænse, kan der dispenseres, hvis der hober sig nok klager op på skrivebordet.
