Ansatte overtager 30 procent af Munk IT

Munk IT har solgt 30 procent af virksomheden til godt 60 procent af medarbejderne. Direktør Bjarne Søballe håber, at initiativet kan trække nye ansatte til.

Det fynske it- og konsulenthus Munk IT tilbød i januar sine ansatte at tegne aktier i virksomheden, og det tilbud har cirka 70 af virksomhedens 115 ansatte taget imod.

– Til at starte med var det planen at tilbyde aktier til de ledende medarbejdere, men den plan er siden udvidet, så samtlige medarbejdere har fået tilbuddet, siger Bjarne Søballe, administrerende direktør for og hovedaktionær i Munk IT.

Mere end 60 procent af de ansatte har sagt ja til tilbuddet om at købe aktier, fortæller Bjarne Søballe.

Mere i fremtiden

Lektor Caspar Rose fra Handelshøjskolen i København forstår godt, at Bjarne Søballe vælger at sælge aktier til medarbejderne og tror, at vi vil se mere af det i fremtiden.

– De ansatte bliver langt mere “committed” ved på den måde at blive medejere af virksomheden, siger Caspar Rose.

Han mener, at salg af medarbejderaktier også hænger sammen med, at videntunge virksomheder ofte ikke bugner af kapital.

– Du har ikke så meget andet end aktier at give de medarbejdere, du gerne vil holde på, når virksomheden ikke er særlig kapitaltung, siger Caspar Rose.

Han mener, at salg af selv store bidder af en virksomhed a la Munk IT bliver mere almindeligt.

Mangler folk

Bjarne Søballe overtog i december sidste år Munk IT sammen med Mezzanin Kapital, der finansierede 20 procent af købet.

Mezzanin sidder stadig på 20 procent af virksomheden, så det er Søballe, der sælger ud af sine 80 procent.

Tilbuddet bunder i et ønske fra direktørens side om dels at knytte de eksisterende medarbejdere tættere til virksomheden, dels at trække nye til.

– Vi mangler folk ad Pommern til. Alene på Navision-området kan jeg godt bruge otte-ti mand, siger Bjarne Søballe.

Han har reserveret aktier til yderligere fem-seks mand, men så slutter aktiefesten også. Samlet ejer de ansatte aktier til en nominel værdi af cirka otte millioner kroner.

Rart at være medejer

Bjarne Søballe tjener ikke noget på salget af aktier til de ansatte. De får aktierne til præcis samme pris, som Bjarne Søballe selv har givet.

De menige medarbejdere har typisk erhvervet aktier til en værdi af 10.000-20.000 kroner svarende til 100-200 aktier, mens de ledende medarbejdere har købt for 50.000-100.000 kroner og enkelte noget mere.

Årsagerne til at købe aktier i arbejdspladsen varierer noget.

– Nogle gør det koldt og kynisk for at tjene penge, mens andre – påfaldende mange, synes jeg – vil vise commitment over for selskabet. Endelig er der også nogle, som bare synes, det er rart at være medejer af sin arbejdsplads, uddyber Bjarne Søballe.

Munk IT ledes af en bestyrelse og en direktion, og fremover får aktionærmedarbejderne deres egen repræsentant i bestyrelsen.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec