V: Beslutning om åbne standarder udvandes

Regeringspartiet Venstre vil fredag i Folketinget stemme for at indføre åbne standarder, men mener nu, at beslutningen ikke er ambitiøs nok. Dansk Folkeparti glæder sig over et flertal for åbne standarder.

Det Radikale Venstres forslag om at indføre åbne standarder i det offentlige udvandes med Dansk Folkepartis ændringsforslag om at lempe på blandt andet tidsfristen, der i første omgang var sat til 2008.

Det mener Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, der oplyser, at regeringspartiet alligevel senere fredag vil stemme for at indføre åbne standarder.

Dansk Folkepartis forbehold over for eksempelvis at pålægge kommunerne åbne standarder af frygt for de økonomiske konsekvenser får Michael Aastrup Jensen til at kalde forslaget for symbolpolitik.

- Jeg havde gerne set, at man havde ventet, til vi kunne træffe en mere vidtgående beslutning, men et flertal ønsker en beslutning nu. Jeg frygter, at det kun bliver en hensigtserklæring, men vi støtter åbne standarder i det offentlige og vil stemme for forslaget, siger Michael Aastrup Jensen.

Større ambitioner

Også De Konservative vil fredag stemme for indførelsen af åbne standarder, oplyser partiets it-ordfører Per Ørum Jørgensen.

Regeringspartierne Venstre og De Konservative har tidligere afvist at støtte forslaget fra Det Radikale Venstre.

Hos de radikales it-ordfører Morten Helveg Petersen er der kun hovedrysten til overs for, at regeringspartiet nu efterlyser større ambitioner.

- Regeringen har haft alle muligheder for at gå forrest, hvis den havde haft nogen intentioner om det. Det korte af det lange er, at vi nu får en strategisk beslutning om at indføre åbne standarder, siger Morten Helveg Petersen.

Flertallet for en beslutning om at indføre åbne standarder bliver efter alt at dømme sikret med et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti, der lægger op til at ændre tidsfristen, der i det oprindelige forslag er sat til 2008.

- Det er vigtigt for os, at den skæringsdato ikke bliver ultimativ, da ingen har kunnet give et klart bud på de økonomiske konsekvenser af forslaget. Vi stiller forslag om, at det i stedet bliver fra 2008 eller så hurtigt, som det er teknisk muligt, siger it-ordfører Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.

Stort arbejde venter

- Hvis regeringen synes, at det her ikke er ambitiøst nok, så kan den jo skærpe hensigterne, og jeg vil da opfordre til, at Videnskabsministeriet fortsætter de initiativer, man allerede har sat i gang, siger Jørn Dohrmann.

Samme melding kommer fra Morten Helveg Petersen (R), der henviser til, at man nu skal i gang med det store arbejde med at definere og beskrive, hvordan de åbne standarder skal indføres.

Venstres Michael Aastrup Jensen henviser i den forbindelse til, at en arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsminister Helge Sander (V) er på vej med en rapport om udfordringerne ved at indføre åbne standarder.

Alle it-ordførere fra Folketingets partier er i august inviteret til en drøftelse af rapporten.

De Konservatives Per Ørum Jørgensen oplyser, at man vil stille forslag om, at man nu sætter gang i forsøg med åbne standarder for tekstdokumenter i en række ministerier udover i Videnskabsministeriet, der allerede har meldt ud i den retning.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS