Statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i denne uge hos Bill Gates i Microsofts hovedkvarter i Redmond var overraskende, uheldigt og rejser en lang række spørgsmål om rammerne for Danmark som digital økonomi.
Tilsyneladende skyldes Foghs besøg hos en i øvrigt ikke voldsomt interesseret Gates et velment ønske om at styrke Microsofts i forvejen stærke forankring i Danmark.
Det er der i sig selv intet usædvanligt i.
Såvel danske regeringer som det danske kongehus har en lang tradition for fremstød i dansk erhvervslivs interesse.
Uheldigt signal
Men det er et stærkt uheldigt signal Danmark sender til resten af verden, når vores statsminister aflægger et venskabeligt besøg hos en udenlandsk erhvervsleder, som i sit hjemland er dømt for misbrug af sin dominerende stilling.
Samtidig bliver han i EU – en politisk-økonomisk alliance, som Fogh sædvanligvis er glødende og loyal fortaler for – retsforfulgt for et tilsvarende lovbrud i en retssag, der ikke bare skriver EU-historie, men hvis udfald har stor betydning for de digitale innovationsmuligheder i Europa fremover.
Det kan ikke andet end undre vore allierede i EU – for slet ikke at tale om EU’s retssystem.
Signalet er, at penge er vigtigere end jura.
Foghs seneste storpolitiske fejltrin er imidlertid ikke det mest bekymrende perspektiv ved besøget.
Det for alvor bekymrende er Foghs tilsyneladende ensidige satsning på at blive et rent Microsoft-land.
Droppede IBM
Da Anders Fogh Rasmussen sidst ville hente inspiration i USA og blandt andet besøgte Massachussetts Institute of Technology på østkysten, undlod han at besøge IBM’s topchef Sam Palmisano i Armonk.
Palmisano har ellers oprettet et ”innovationsråd”, som arbejder med samme globaliseringsdagsorden, som Foghs Globaliseringsråd i Danmark – hvor Microsoft, men ikke IBM, er repræsenteret.
Det er samtidig velkendt, at IBM støtter den software-platform, som handler om åbne kilder og åbne dokumentstandarder – en innovationsplatform for nye it-løsninger, som Microsoft er modstander af, fordi Microsoft naturligt nok foretrækker, at fremtidens innovation sker med afsæt i en Microsoft-ejet software.
Store markedsandele i det offentlige
Som situationen ser ud i dag har Microsofts standarder og løsninger voldsomt store markedsandele i det offentlige Danmark i form af Windows, Office og Navistat.
Faktisk kan det kun lade sig gøre at se statslige DR's digitaliserede kulturarv ved hjælp af en MediaPlayer – som er stridens kerne i EU-sagen.
Danmark er kort sagt i dag et globalt mønstereksempel som Microsoft-protektorat.
Intet under, at Steve Ballmer for to år siden begejstret proklamerede: ”I want the whole world to be Danish!”
Det er muligt, at vi som nation er bedst tjent med at møde den digitale fremtid med afsæt i en innovationsplatform, som er ejet af Microsoft.
Det kan ikke udelukkes. Microsoft leverer klart et vigtigt bidrag til Danmark.
Men hvis – og dette er et stort men og hvis – vi skal være et rent Microsoftland, så mangler vi at forhandle betingelserne for den suverænitetsafgivelse, det lægger op til.
Hvad Fogh er i gang med nu, ligner ikke forhandlinger, men derimod en betingelsesløs kapitulation.
Det er hverken godt diplomatisk håndværk eller godt købmandskab.
Under alle omstændigheder taler vi her om så væsentlige rammebetingelser for vores fælles fremtid, at det anstændigvis kræver en offentlig debat.
Christiansborg, quo vadis?
