Forskere: Intet er hurtigere end frosne chips

Det er lykkedes forskere fra IBM i samarbejde med et amerikansk universitet at få en computerchip til at køre med en hastighed på 500 gigahertz ved at dybfryse chippen.

Teknikere fra IBM har i samarbejde med Georgia Tech's Cryogenic Lab slået hastighedsrekorden for computerchips.

Teknikerne har fastslået, at intet kører hurtigere end en dybfrossen mikrochip. Det skriver Financial Times.

Verdensrekorden i hastighed i et silicium-produkt er oppe på mere end 500 gigahertz - svarende til 500 milliarder cyklusser per sekund.

Til sammenligning kører processorerne i de hurtigste computere i dag med hastigheder på mindre end fire gigahertz.

For at opnå den kolossale hastighed frøs forskerne processoren til minus 268,65 grader celcius eller 4,5 grader kelvin.

Den temperatur er tæt på det absolutte nulpunkt, som ligger på minus 273,15 grader celcius.

350 GHz ved stuetemperatur

Den kolde chip vil sandsynligvis finde anvendelse i en noget varmere udgave inden for telekommunikation, hvor der er størst behov for højfrekvens-chip.

Selv ved stuetemperatur kørte forsøgs-chip'en med mere end 350 gigahertz.

Processoren er lavet af silicium-germanium (SiGe), der er et billigere materiale end for eksempel gallium arsenide. Med forsøget har forskerne dermed demonstreret, at den øvre grænse for denne chipteknologi endnu ikke er nået.

SiGe-chips kan i dag massefremstilles til forholdsvis lave priser, men har dog begrænset anvendelse og er sædvanligvis ikke egnet til eksempelvis pc-processorer.

Forsøget viser imidlertid, at chipproducenterne ikke nødvendigvis er tvunget til lige foreløbig at skulle investere milliarder i at afprøve nye materialer.

Prototypen er således fremstillet hos IBM ved hjælp af forholdsvis simple produktionsmetoder.

- Det, at vi har en silicium-baseret teknologi, der kan fremstilles billigt, gør det muligt at integrere disse chips i systemer, der kan sælges til nye markeder eller anvendes militært, siger professor John D. Cressler fra Georgia Tech ifølge en pressemeddelelse.

Forskere vurderer, at SiGe-chips på et tidspunkt, i hvert fald i teorien, vil kunne opnå hastigheder på ikke mindre end 1 terahertz eller 1.000 milliarder cyklusser i sekundet.

Relevant link

Georgia Tech om eksperimentet

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics