Distributører: Det er tilladt at koble hjernen til

Formand for foreningen IT-Branchens distributørudvalg, Ole Eklund, anbefaler, at kunder til it-produkter "slår hjernen til," hvis de vil undgå kopiprodukter og ulovligt importeret it-udstyr.

Det er ifølge formanden for foreningen IT-Branchens distributørudvalg, Ole Eklund, relativt nemt at gardere sig mod kopiprodukter og ulovligt importeret it-udstyr.

- Uanset om man handler via internettet eller hos en traditionel forhandler, så er det tilladt at spørge sælgeren: Hvor kommer det her produkt fra, og hvem handler du hos, siger Ole Eklund.

En trussel mod branchen

Eklund reagerer på tirsdagens Computerworld-artikel, hvor det grå marked beskrives som en trussel mod it-branchen.

Artiklen er baseret på en rapport fra The Alliance for Grey Market and Counterfeit Abatement (AGMA) og KPMG.

Ifølge rapporten er den årlige omsætning på det grå marked på verdensplan er op mod 589 milliarder kroner.

De distributører, der er medlem af IT-Branchens distributørudvalg lover alle ifølge Eklund, at de sælger originalprodukter.

Medlemmerne skal endvidere love, at kunderne er forhandlere, at der købes direkte hos producenterne eller en anerkendt kanal, og at alle afgivne varegarantier som minimum svarer til producentens.

Endvidere skal medlemmerne skilte synligt med medlemskabet af IT-Branchens distributørudvalg i virksomhedens materiale.

En husmands-garanti

- Formålet med garantien er at højne distributørbranchens anseelse over for kunderne, og ved at komme med den garanti, hytter vi selvfølgelig også i en vis grad medlemmernes skind, siger Ole Eklund.

Han kunne godt tænke sig, at der fandtes en ITB-blåstemplet garanti, som også ikke-medlemmer af foreningens distributørudvalg kunne leve op til og på den måde give deres kunder en form for sikkerhed mod kopiprodukter og på andre måder ulovlige varer.

- Desværre har vi ikke ressourcer til at løfte sådan en opgave, og så er der også mange små importører, hvis forretningskoncept slet ikke lever op til branchens moralkodeks, siger udvalgsformanden.

I IT-Branchens distributørudvalg er følgende virksomheder repræsenteret:

Magirus Nordic, Actebis Computer, Businesssoft, Dataline Danmark, Ingram Micro, Louis Poulsen El-teknik, Norsoft, Rosenmeier Electronics, Santech Micro Group Denmark, Scribona Danmark, Tempest, Boston Distribution, Dicom Edb-distribution, Noblelink og Comtico.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job