Tirsdagens aviser om it

Lærere: Vi er ikke klar til nye elektroniske tavler. To ud af tre danskere handler på nettet. Danmark i front med bredbånd. Elkunder hænger på regningen. Retail Internet satser på sms. Staten dumper i digital signatur. Unge klar til tv på mobiltelefon. Klage kaster grus i maskineriet for det nye Tetra-mobilnetværk. Henning Dyremose: Fastnettet er dødt i 2012. Digitalt byggeri under tidspres.

Lærere: Vi er ikke klar til nye elektroniske tavler
En beslutning om at skifte kridttavlen ud med nye elektroniske tavler møder kritik fra Danmarks Lærerforening. Lærerne har ikke de rette kompetencer til at lade undervisningen være centreret om fladskærme, de såkaldte smartboards, der er forbundet med internettet og som skal være fremtiden på mere end 800 danske skoler. (Politiken)

To ud af tre danskere handler på nettet

Danskernes handel på internettet er i eksplosiv vækst. Det tvinger detailhandlen til at ændre strategi, mener professor Niels Bjørn-Andersen fra Handelshøjskolen. I stedet for at sælge fysiske varer og føre store lagre foreslår han, at butikkerne forvandles til showroom, hvor der sælges gode råd. "Folk vil godt betale for konsulentbistand," siger Niels Bjørn-Andersen. (Politiken)

Danmark i front med bredbånd

Mere end hver anden danske husstand har bredbånd. Kun hollænderne overgå os i Vesteuropa, skriver I dag - Industriens Dagblad. En undesøgelse fra analysebureauet Strategy Analytics viser, at 53 procent af husstandene i Danmark har en bredbåndsforbindelse. I Holland ligger tallet på 58 procent, mens Schweiz, Finland og Norge følger efter med henholdsvis 51, 49 og 47 procent. Helt i bund ligger Grækenland, hvor kun fire procent af husstandene har en bredbåndsfprbindelse. (Politiken)

Elkunder hænger på regningen

Elselskabers milliardinvesteringer i bredbånd er ikke uden risiko for elkunder i andelsejede selskaber, siger energiminister Flemming Hansen (K).

Retail Internet satser på sms

Reklamer via sms er blevet en moden teknologi, og både markedet og forbrugerne er klar, mener Nordens største udbyder Retail Internet, der allerede har skaffet sig databaser på fire millioner europæiske forbrugere, som gerne vil modtage reklamer via deres mobiltelefon. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Staten dumper i digital signatur

Professor kritiserer statslige styrelser, råd og nævn på nettet. Imens forventer e-Boks at runde en million brugere i 2006. En forskningsrapport fra Handelshøjskolen i København fastslår, at staten kun i seks ud af 101 styrelser, råd og nævn lever op til forventningerne om sikker netkommunikation. I de fleste tilfælde er den digitale signatur slet ikke tænkt ind i systemet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Unge klar til tv på mobiltelefon

Mange unge er klar til at se tv på farten, nærmere bestemt på mobiltelefonen. Det viser en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Analysen afslører samtidig, at i alt 30 procent af danskerne godt kunne tænke sig at få tv-billeder på deres mobiltelefon, hvis det var muligt. (Dagbladet Børsen)

Klage kaster grus i maskineriet for det nye Tetra- mobilnetværk

Med en klage over, hvad man tydeligvis betragter som et elendigt og uigennemskueligt udbudsmateriale, forsøger en udenlandsk televirksomhed at få bremset det danske udbud af et landsdækkende kommunikationsnet til nød- og beredskabsformål. (Dagbladet Børsen)

Henning Dyremose: Fastnettet er dødt i 2012
Fastnettelefonen er væk i 2012 og erstattet af IP-telefoni over datanettet, spår TDC's topchef Henning Dyremose og bryster sig af milliardstore investeringer. De seneste syv regnskabsår har TDC investeret i alt 30 milliarder kroner i ny infrastruktur. (Berlingske Tidende)

Digitalt byggeri under tidspres

Stram tidsplan for indførelse af nye krav om digitalt byggeri for offentlige bygherrer kan lamme offentligt byggeri fra årsskiftet. Foreningen af Rådgivende Ingeniører kræver planen udsat mindst tre måneder. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere