Torsdagens aviser om it

Mange bilkøbere klar til at handle online. Virksomheder har ingen tillid til Virk.dk. Capinordic køber op i Euroinvestor. Skatteministeren: Reglerne bliver ikke lavet om. Stor kundetilgang hos 3. Thrane & Thrane holder stilen.

Mange bilkøbere klar til at handle online

Hvis bilproducenterne ville, kunne de ved hjælp af moderne teknologi opnå større loyalitet fra bilkunderne. Halvdelen af danskerne ville gerne købe deres bil på internettet, hvis blot de kan prøvekøre modellen først. Det giver kæmpe muligheder for online salg af især nye modeller. Det viser den seneste landsdækkende panelundersøgelse fra analyseinstituttet Userneeds.
(Morgenavisen Jyllandsposten)

Virksomheder har ingen tillid til Virk.dk

Usikkerhed. Efter et stormfuldt år med retssager og tekniske vanskeligheder har brugerne af virk.dk mistet tilliden til portalen Virk.dk, der blev slået stort op af regeringen i 2003, som de danske virksomheders fælles indgang til det offentlige Danmark. Kun tre procent oplever i høj grad gevinst ved at benytte virk.dk. Det viser en undersøgelse fra Rambøll Management. (Erhvervsbladet)

Capinordic køber op i Euroinvestor

Den danske aktie- og investeringsportal på nettet, Euroinvestor.dk, har fået en ny medejer i form af rådgivnings- og kapitalforvaltningsselskabet Capinordic, der vil ekspandere aktiesitet betydeligt. Købssummen lyder på 32,4 millioner kroner kontant og inkluderer et aktiekøb på 22,4 millioner kroner og en kapitalforhøjelse på 10 millioner kroner, hvilket giver Capinordic en andel af den samlede aktiekapital på godt 26 procent af selskabet Euroinvestor.com A/S. (Dagbladet Børsen)

Skatteministeren: Reglerne bliver ikke lavet om
Skatteminister Kristian Jensen (V) er forundret over udmeldingen fra såvel Comitel-ejer Peer Kølendorf og skattepartner i Ernst & Young, Flemming Lind Johansen, der kritiserer den nye momslov. Ministeren mener ikke, den nye momslovs bestemmelser om solidarisk hæftelse er i strid med EU-praksis, sådan som Flemming Lind Johansen ellers vurderer. Den samme bekymring fik, som beskrevet i gårsdagens avis, den danske brokervirksomhed Comitel International til at dreje nøglen om. (Dagbladet Børsen)

Stor kundetilgang hos 3

Med 28 pct. flere kunder på et halvt år går det igen fremad for den lille udfordrer på det danske telemarked, mobilselskabet 3. Men udgangspunktet var lavt, og med et kundetal efter første halvår på 149.504 er der lang vej igen, før 3 bliver en lønsom forretning. Markedsandelen er steget fra 2,1 procent ved nytår til knapt tre procent ved udgangen af juni, oplyser selskabet. (Dagbladet Børsen)

Thrane & Thrane holder stilen

Aktien holdt sig på sit nye niveau, da der i går kom pæne tal fra Lyngby-virksomheden Thrane & Thrane, der producerer højteknologi til satellitkommunikation. I første kvartal af regnskabsåret, der begyndte den 1. maj, nåede omsætningen 197,2 millioner kroner - en stigning på 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Også periodens resultat før skat blev forbedret væsentligt - fra minus 901.000 kr. til knap 13,4 millioner kroner. Forventningerne til hele året er en omsætning i intervallet 1.200-1.250 millioner kroner mod 919 millioner kroner året før - samt et resultat før skat, der ventes at vokse fra sidste års 127 millioner kroner kroner til mellem 150 og 175 millioner kroner i indeværende regnskabsår. (Dagbladet Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S