Leder: Er Danmarks finansminister helt analog?

Leder: Ingen har forventet et visionært finanslovsforslag.

Finansloven er et samfundsbudget, som udtrykker den mangfoldighed af politiske hensyn og kompromiser, som det danske samfund rummer.

Men vi bør kunne forvente en professionel finanslov, som rent faktisk udtrykker den økonomiske side af de politiske løfter og ambitioner, som Anders Fogh Rasmussen og hans håndgangne ministre sværmer for vælgerne med.

At Danmark skal begå sig i fremtiden som en stærk it-nation er et politisk mantra, som har til formål at signalere fremsynet lederskab og skabe tryghed i befolkningen.

Budskabet er selvfølgelig, at vi ruster os til tænderne med de digitale fremtidsteknologier for at stå bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer.

Indsatsen er usynlig
Desværre står indsatsen for at ruste Danmark digitalt hen i det uvisse, når man læser regeringens finanslovsforslag.

Det er ganske enkelt ikke muligt at udlede, hvor mange ressourcer, regeringen vil investere i ambitionen om at sikre Danmark som en af fremtidens førende it-nationer.

Derfor er det også umuligt at vurdere, om vi har en national digital vinderstrategi eller ej.

Det er ikke en professionel måde at drive noget som helst på.

Og slet ikke Danmark A/S, som vi alle har en aktie i.

Det er da også budskabet fra en lang række erhvervsledere og ledelseseksperter.

De er både bekymrede og forargede over regeringens budgetmæssige laissez-faire. Som Erik Bonnerup, tidligere direktør for Danica, siger det: “Du finder ingen veldrevne koncerner, der ikke ved, hvad de bruger på it.”

Næppe en forglemmelse
Det manglende digitale regnskab er næppe en forglemmelse fra finansminister Thor Pedersens side.

Han har selv været direktør for en veldreven virksomhed – Jysk Rengøring – og er en alt for rutineret finansminister til blot at overse it-investeringerne.

Den bevidste undladelse skyldes snarere det misforståede synspunkt, som professor Ove Kaj Petersen gør sig til talsmand for: IT er blevet hverdagspolitik og kræver ikke særlig opmærksomhed.

Den slags holdninger motiverer den bekymring, som erhvervslederne formulerer.

Alene den seneste måned har budt på en række alarmsignaler om, at regeringens digitale strategi så lang fra kører på skinner:

- Her på 10-året for visionen om en pc til hver elev står folkeskolen uden undervisningsmetoder, der tilnærmelsesvis kapitaliserer intellektuelt på informationsteknologiens potentiale.

- Ni ud af ti danske topledere besidder ikke digitale kompetencer nok til at deltage meningsfuldt i udviklingen af fremtidens produkter i deres egne virksomheder.

- Søgningen til de samfundskritiske it-studier på landets universiteter er faldet uafbrudt i alle de år, regeringen har siddet ved magten.

- Hverken borgere eller virksomheder har høstet mærkbare fordele af de skattefinansierede milliarder-investeringer i offentlig it, som regeringen har fremmet.

Der skal en farligt analog finansminister til at overse, at det digitale Danmark står med en række svagheder, som sætter alvorlige spørgsmålstegn ved vores evne til at skabe vækst også i fremtiden.

I USA har regeringen i mange år redegjort for de digitale samfundssatsninger i forbindelse med finansloven.

Hvorfor gør vi det ikke i Danmark?

Se Mikael R. Lindholms blog, redaktørens bord

Se den amerikanske opgørelse