Siden 2003 har chipproducenten Intel ansat 20.000 nye medarbejdere. Nu ryger halvdelen af dem ud igen. Det skriver nyhedstjenesten Bloomberg.
Formålet med fyringerne er at reducere omkostninger med knap seks milliarder kroner allerede i år.
Intels hårdeste konkurrent, chipproducenten AMD, satte sig i 2005 på mere end 20 procent af markedet for processorer til pc'er. Det var AMD's første væsentlige fremgang i fire år.
En nødvendighed
Ifølge Global Crown-analytikeren fra San Fransisco, David Wu, er Intel simpelthen nødt til at fyre 10 procent af arbejdsstyrken svarende til nedlæggelse af 10.000 stillinger, for at leve op til allerede udmeldte besparelser.
- Det vil blive opfattet som slapt, hvis Intel skaffer sig af med færre end 10.000 ansatte, siger David Wu til Bloomberg.
Den betragtning er adskillige andre analytikere - heriblandt også Morgan Stanley-analytikeren Mark Edelstone - enig i.
Løfter sløret på tirsdag
Ifølge Bloomberg svinger Intels øverste chef Paul Otellini sparekniven 5. september i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet af en 90 dage lang intern gennemgang af virksomheden, der begyndte i april.
Otellini tog i april fat på, hvad han kaldte den største oprydning i firmaet siden 1980'erne.
Det skete efter en forudsigelse af, at Intels salg ville falde for første gang i fem år.
Fyrede 1.000 chefer
I juli fyrede Intel 1.000 chefer over hele verden, hvilket på det tidspunkt var den mest omfattende fyringsrunde i fire år.
Derudover annoncerede selskabet salget af to kommunikationsenheder med yderligere 2.000 ansatte.
- 10.000 fyringer vil være i den lave ende af alles forventninger, siger Doug Freedman, analytiker hos American Technology Research i San Francisco til Bloomberg.
Sidste store fyringsrunde fandt sted i 2002, da der røg 4.000 stillinger.
I slutningen af 2005 havde Intel 99.900 ansatte, hvilket var godt 20.000 mere end i de 79.700 medarbejdere halvlederproducenten havde i 2003.
