Endnu et dansk webbureau åbner i Malmø

Skandiaweb opruster med et kontor i Malmø. Skandiawebs etablering hinsidan kommer lige i halen på et andet dansk webbureau, DanaWeb, der også har åbnet kontor i Malmø.

Det danske webbureau Skandiaweb har indledt et større fremstød på det svenske marked og åbnede for nylig kontor i Malmø. Det skriver nyhedstjenesten Rapidus.

Svenskerne er glade for de danske web-kompetencer. Skandiawebs etablering i Sverige følger lige i halen på DanaWeb, som Computerworld omtalte for tre uger siden.

- Der er et stort behov for vores tjenester i Skåne. Allerede da vi åbnede Malmøkontoret, havde vi mange svenske kunder, og i dag arbejder vi med omkring 200 skånske projekter, siger Andreas Mortensen, chef for Skandiawebs etablering i Sverige til Rapidus.
.
England og Tyskland
Skandiaweb har udover afdelinger i Rødovre, Århus, Odense og Aalborg også aktiviteter i Tyskland og England. I alt har selskabet 100 medarbejdere, heraf godt halvdelen i Danmark.

På kontoret i Malmø sidder 13 ansatte, som hovedsageligt skal dække Skåne. Til næste forår starter selskabet en bredere svensk satsning op.

- Vores plan er at åbne et kontor i Stockholm i marts næste år. Derefter kan det blive aktuelt også at starte aktiviteter op i Göteborg. Målsætningen er at blive lige så store i Sverige som i Danmark, siger Andreas Mortensen til Rapidus.

Skandiaweb er et traditionelt webbureau, som designer hjemmesider og tilbyder serverplads til kunderne. Selskabet har udviklet sin egen software, hvor kunderne kan opdatere deres sider.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S