Arla sender erstatningskrav videre til IBM

Kunderne tror, at det er Arlas skyld, at der ingen mælk og fløde er i mange butikker, men faktisk er problemet softwarekoks hos IBM. Butikkerne kræver erstatning af Arla, der sender regningen videre til IBM.

Gennem mere end to måneder har Arla Foods haft store problemer med at modtage ordrer fra sine kunder, dagligvarebutikkerne og de store grossister.

Nu er situationen eskaleret i en sådan grad, at to af Arlas direktører har skrevet et brev direkte til IBM Danmarks administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.

Sender regningen videre

I brevet gør de to direktører rede for de forretningsmæssige konsekvenser, som IBM's problemer har for Arla. Blandt andet begynder kunderne nu at kræve kompensation for tabt omsætning og indtjening og "disse krav er vi selvfølgelig nødsaget til at videregive til IBM," står der blandt andet i brevet.

"Situationen er meget kritisk. Vi må insistere på, at IBM får løst problemerne nu," slutter brevet.

IBM har kun denne kortfattede skriftlige kommentar til Arlas problemer:

"Arla Foods problemer med ordrehåndteringen hænger sammen med en nødvendig opgradering af den EDI-software, der anvendes til ordrehåndteringen hos bl.a. Arla Foods. Som IT-leverandør til Arla Foods har vi naturligvis et stærkt fokus på at få løst disse problemer."

Brolagt med problemer

Ordrerne kommer fint igennem fra butikkerne til IBM, men vejen videre fra IBM til Arlas lagre har i de sidste to en halv måned været brolagt med problemer.

- Ofte har vi været nødt til at levere nødordrer, det vil sige, at vi sender det samme til butikken, som den pågældende butik bestilte ugen før, og det er klart utilfredsstillende, fortæller en Arla-medarbejder, der ikke vil have sit navn frem.

Årsagen til alle problemerne er ifølge Computerworlds oplysninger, at IBM for to en halv måned skulle opdatere sin EDI-løsning. Den opdatering fik systemet til at gå ned, og siden har IBM kæmpet med at få sin EDI-software til at makke ret.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,