Computerworlds afsløring i fredags af den hemmelige jobkartel-aftale mellem A.P. Møller – Mærsk og Mærsk Data, nu IBM, var ikke nogen nyhed for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der tidligere har bedyret, at han kun har kendt til et tilfælde af den pågældende type aftaler.
Han blev nemlig gjort opmærksom på aftalen allerede sidste efterår.
Mail for et år siden
Det skete 19. oktober 2005 klokken 13.40, da Beskæftigelses-ministeriet modtog en e-mail fra en tidligere ansat hos IBM og Mærsk Data.
Budskabet i mailen var klart: IBM og A.P. Møller - Mærsk har en hemmelig non-solicitationsaftale, der forhindrer medarbejdere i at skifte job.
- Som medarbejder i IBM er jeg mundtligt blevet informeret om, at der mellem IBM/MD (Mærsk Data, red.) og APMM (A.P. Møller - Mærsk, red.) var indgået en aftale om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, skriver den tidligere ansatte.
Computerworld har fået aktindsigt i mailen, men Beskæftigelsesministeriet har i henhold til forvaltningsloven slettet navnet på afsenderen.
Intet job i Danmark
I mailen udtrykker den tidligere ansatte, der i dag er selvstændig it-konsulent, bekymring over, at han ikke kan få arbejde i Danmark på grund af non-solicitationsaftalen mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk.
- Da min it-ekspertise i særlig grad er anvendelig på større skibsværfter, levner en sådan aftale ikke mange muligheder for at søge løn-arbejde i Danmark, hvis APMM er lukket land for mig, skriver han.
Samtidig udtrykker den tidligere ansatte, at han er bekymret for konsekvenserne ved at henvende sig til ministeriet, men at han intet har at tabe.
- Hvordan denne henvendelse kan skade mine muligheder for beskæftigelse i APMM yderligere, kan jeg kun gisne om, men set herfra er de alligevel ret små, lyder det i mailen.
Den tidligere ansatte, der tilsammen har været ansat i otte år hos IBM og Mærsk Data, sendte i første omgang mailen til Konkurrencestyrelsen, der ikke mente, at der var noget ulovligt at komme efter.
Derfor bad styrelsen ham henvende sig til beskæftigelsesministeren.
Flere henvendelser
Henvendelsen til Claus Hjort Frederiksen understreger, at han har kendt til non-solicitations-aftalerne i lang tid, selv om han i et interview med Computerworld 12. oktober 2006 bedyrede, at han kun kendte til ét konkret eksempel på non-solicitationsaftaler, nemlig sagen fra Sø- og Handelsretten.
Her blev NeoProcess dømt til at betale en halv million kroner i bod for at have ansat to medarbejdere fra WM-data.
Også AC - Akademikernes Centralorganisation - gjorde i december 2004 ministeren opmærksom på hele syv konkrete tilfælde af kartel-aftaler.
Heller ikke denne henvendelse affødte nogen reaktion fra Claus Hjort Frederiksen.
I stedet havnede et notat hos Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, hvoraf det fremgik, at man stadig ikke har et "fyldestgørende" overblik, hvilket gør det svært at lovgive om aftalerne.
Herefter skete der ikke mere i sagen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren, der ifølge hans kommunikationschef er optaget af møder hele mandag.
