Computerworld mener: IBM har mildest talt håndteret sagen om sine jobkarteller elendigt.
Sidste uges nyhed om, at IBM har en hemmelig aftale med A.P. Møller – Mærsk om ikke at ansætte hinandens medarbejdere har skabt et ulmende oprør blandt IBM’s medarbejdere.
Den foreløbige kulmination er et sagsanlæg mod IBM fra en IBM-medarbejder, Claus Bobjerg Juul.
Han vil have en lønkompensation på 180.000 kroner fordi han mener, at IBM har begrænset hans jobmuligheder.
Det kan blive dyrt
Sagen risikerer at blive meget dyr for IBM.
Hvis retten giver Claus Bobjerg Juul medhold i, at det er ulovligt for en virksomhed at begrænse en medarbejders arbejdsmuligheder uden medarbejderens viden, så risikerer IBM en stribe af erstatningssager, der i værste fald kan ende i en milliardregning.
Det samme risikerer i øvrigt en lang række andre virksomheder, som for eksempel WM-data, der satte jobkartellerne på den offentlige dagsordenen ved at afsløre flere end 300 jobaftaler, der omfatter tusinder af medarbejdere i en lang række virksomheder.
Det kan blive til en hel del i lønkompensation.
Skader ry om image
Selv hvis retten ikke giver Claus Bobjerg Juul medhold i erstatningsbeløbet, vil selve retssagen skade IBM’s image og ry som arbejdsgiver – tilmed på et tidspunkt, hvor gode it-medarbejdere er en mangelvare.
Den udvikling er delvist selvforskyldt.
Lars Mikkelgaard-Jensen, administrerende direktør for IBM i Danmark, gjorde ondt værre med sin reaktion på afsløringen af APM-IBM aftalen.
“Vi har efterhånden tærsket meget langhalm på den her sag”, var hans offentlige kommentar til, at IBM takker sine medarbejdere for en god indsats ved i det skjulte at spænde ben for deres jobmuligheder i Danmarks største virksomhed – og kun IBM ved i hvor mange andre.
Computerworlds onlinedebat bugner med stærke synspunkter fra it-professionelle, der opfatter de hemmelige klausuler som både arrogante og krænkende.
Ikke en heldig hånd
Det er mildest talt usædvanligt, at en nybagt funktionærfamiliefar som Claus Bobjerg Juul risikerer sit job og indtægt for at gå i retten mod sin arbejdsgiver.
“Det vender sig nede i maven på mig,” siger han om den følelse, det giver at opdage, at man sidder i et usynligt jobfængsel.
Den forargelse og vrede genspejler sig hos mange af de kartelramte mennesker, der har henvendt sig til Computerworld med deres skæbner og oplevelser med uforklarlige afvisninger på jobansøgninger.
Som arbejdsgiver er det hverken anstændigt eller klogt at bagatellisere deres virkelighed.
IBM havde været bedre tjent med at konfrontere den klare tabersag med handlekraft og åbenhed – det vil sige en indrømmelse, en undskyldning og en garanti om, at ingen medarbejder har berufsverbot i andre virksomheder på grund af IBM og heller ikke vil få det.
Den chance er nu forpasset.
Gratis point til Prosa
I stedet forærer IBM gratis point til Prosa og andre fagforeninger, som forsøger at erobre fodfæste i de notorisk fagforeningslette it-virksomheder.
Set med ledelsesøjne ligner det et selvmål.
Set med fagforeningsøjne er det en sjælden chance for at organisere de mange amerikanske it-datterselskaber i Danmark.
IBM har demonstreret, hvordan man ikke håndterer jobkartellerne.
Det er lærerigt, men det er på tide, at jobkartelmagere som IBM og WM-data sætter sig ned sammen kollegerne og konkurrenterne i IT-Branchen og ITEK for at finde en strategi, der kan overbevise nuværende og potentielle medarbejdere om, at it-branchen ikke accepterer hemmelig stavnsbinding.
I modsat fald kan det blive endnu vanskeligere at tiltrække talenter til it-branchen, overbevise unge mennesker om at studere it og i sidste ende sikre Danmark som en stærk it-nation.
