Deutsche Telekom: Forvent ingen mirakler

Deutsche Telekoms nye administrerende direktør René Obermann advarer investorer om, at de ikke skal forvente mirakler fra hans side. Han vil holde sig til den restruktureringsplan hans forgænger har sat i søen.

"I skal ikke forvente mirakler."

Denne advarsel lød i går fra Deutsche Telekoms nyudnævnte administrerende direktør René Obermann til det tyske teleselskabs investorer. Det skriver Financial Times.

I stedet for at udvirke mirakler vil Obermann i stedet holde sig til den skrappe restruktureringsplan hans forgænger præsenterede få dage før, han blev fyret.

En kompleks størrelse

Initiativer, der skal stoppe den flugt af kunder, som Deutsche Telekom (DT) oplever fra fastnettet, bliver nødt til at respektere det faktum, at Europas største teleudbyder er en "kompleks virksomhed," der ikke kan skifte vognbane fra den ene dag til den næste.

Denne kommentar fra Obermann virker ifølge Financial Times som om, den er rettet mod dels den tyske regering, der er en af DT's største aktionærer, dels mod kapitalfonden Blackstone, som stod bag fyringen af topchefen Kai-Uwe Ricke i sidste måned.

Skærer 37,5 mia.

René Obermann vil holde sig til planen om at skære 37,5 milliarder kroner af omkostningerne inden 2010 og dertil outsource 45.000 ansatte til en lavere løn i forskellige datterselskaber.

Begge initiativer skitseret af Kai-Uwe Ricke kort før hans aftræden.

Ny chef for fastnet-divisionen T-Com, der har mistet halvanden million kunder siden begyndelsen af året, bliver Timotheus Höttges.

Han får også ansvaret for DT's tyske internet- og mobil-forretning og bliver dermed eksponent for en mere centralistisk tankegang i DT, skriver Financial Times.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job