Kommunalreform koster Krak-ansatte juleferien

Krak har inddraget juleferien hos drifts- og udviklingsmedarbejderne, fordi firmaet først i sidste uge modtog vigtige vejkoder fra Indenrigsministeriet i forbindelse med kommunalrefomen. Det koster millioner, siger it-direktør.

Der bliver ingen juleferie til Kraks driftsfolk i år. Samtidig risikerer firmaets udviklere at blive kaldt på arbejde med dags varsel.

Korttjenesten har nemlig inddraget juleferien for en række af firmaets ansatte for at nå at være klar med opdaterede søgefunktioner, når kommunalsammenlægningen efter nytår er en realitet.

Det siger Per Palmkvist Knudsen, som er it-direktør hos Krak.

- Driftsfolkene ved godt, at der ikke bliver nogen juleferie. Samtidig har udviklerne fået at vide, at de skal kunne komme ind med dags varsel, hvis vi får brug for dem, siger Per Palmkvist Knudsen.

Fik oplysninger sent

Årsagen til travlheden skyldes, at kortgiganten, sammen med konkurrenterne, først i sidste uge fik de nødvendige data på landets 108.000 gader og veje udleveret af Indenrigsministeriet.

Derfor arbejder de ansatte nu på højtryk for at nå at implementere og ændre dataene i firmaets database, så brugerne får de rigtige resultater frem på skærmen fra den 2. januar.

- Jeg vil tro at vi alle sammen har rigtigt, rigtigt travlt. Vi fik først dataene fra Indenrigsministeriet i sidste uge. Det er tankevækkende så kort tid, som vi it-folk altid har til at udføre politikernes ønsker, siger Per Palmkvist Knudsen.

Vigtige informationer

Vejkoderne bruges til at identificere landets veje. Og når kommunalreformen træder i kraft, skifter to tredjedele af landets veje kode, fordi kommunegrænserne flyttes.

Samtidig betyder de store administrative ændringer eksempelvis, at amter bliver nedlagt, og at retskredse og politikredse ændres.

- Når først man begynder at pille i denne her struktur, så er det typisk ting, vi har registreret, siger Per Palmkvist Knudsen.

Han mener, at årsagen til den sene levering af de nødvendige data skyldes, at der er tale om nye forvaltninger. Samtidig har kommunerne også først skulle omdøbe vejnavne og have overblik over vejnettet.

- Men det er overraskende sent, siger Per Palmkvist Knudsen.

Ændringerne kræver flere mandeårs arbejde, som løber op i et endnu ukendt millionbeløb for virksomheden.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S