De store amerikanske softwarevirksomheder har længe lobbyet for, at EU skal indføre et patentsystem efter amerikansk forbillede, hvor stort set alt fra ren kode til en ren forretningside kan patenteres.
Sådan noget vil vi ikke have i Europa, lyder meldingen fra den ansvarlige danske minister på patentområdet, den konservative økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen.
“Danmark og EU skal bestemt ikke have samme regler for patentering af software som USA. De regler og den praksis, som vi har nu, fungerer godt. Jeg mener, vi har fundet den rigtige balance, som skaber incitament til innovation, og som samtidig giver fornuftige konkurrencevilkår,” siger ministeren.
Modstander
Han understreger, at han er modstander af patenter på ren software.
“Det ville være skadeligt for softwareindustrien, hvis man fik mulighed for at tage patent på ren software. Jeg støtter det nuværende system, hvor software skal indgå i en opfindelse med en teknisk effekt, før man kan få udstedt et patent,” siger Bendt Bendtsen.
For softwarerelaterede opfindelser gælder principielt de samme regler som for alle andre opfindelser. Nemlig, at opfindelsen skal “udgøre et bidrag til den kendte teknik, ved at løse et teknisk problem.”
Selvom software som udgangspunkt ikke kan patenteres, kan kode alligevel patentbeskyttes i “et vist omfang”, hedder det i Patent- og Varemærkestyrelsens vejledning.
For eksempel kan opfindelsen af et stykke software, der kan afvikle en online-auktion og koordinere deltagernes bud, patenteres. Fordi det løser et teknisk problem.
I USA ville selve forretningskonceptet med at holde en computerstyret auktion også kunne patenteres. Det kan det ikke i EU og Danmark, som det er nu.
Konstant pres på EU
EU’s patentlove er under konstant pres fra de store amerikanske it-virksomheder, der gerne så softwarepatenter indført ligesom i USA.
Det var således et vigtigt punkt på dagsordnen, da Microsofts Bill Gates besøgte sin nyindkøbte udviklingsafdeling i Vedbæk, Navision, i 2004 og benyttede lejligheden til at tale for softwarepatenter med den danske statsminister og en række ministre.
Ifølge Microsofts danske chefjurist understregede Bill Gates på mødet med de danske regeringsmedlemmer, at hvis ikke der snart kom et gennembrud for softwarepatenter i EU, ville selskabet sandsynligvis flytte sine udviklingsaktiviteter ud af EU-landene.
Microsoft lagde siden afstand til chefjuristens fremstilling, ligesom den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), heller ikke ville bekræfte den udlægning af mødet.
Uanset hvad der blev sagt eller ikke sagt på det møde i november 2004, er Europas patentlovgivning en stadig torn i øjet på de store amerikanere.
Indtil EU måske en dag bukker under for presset og indfører amerikanske tilstande på patentområdet, gælder det, at “opfindelser, der alene udgør programmer for datamaskiner, ikke er patenterbare,” som det fremgår af patentlovens paragraf 1.
Patenter også for de små
Økonomi- og erhvervsministeren mener, at det danske patentsystem så absolut også er brugbart for danske it-startervirksomheder, men erkender, at det på visse punkter godt kunne trænge til en forbedring.
I dag er det for eksempel dyrt og besværligt for især små virksomheder at håndhæve deres rettigheder, hvis deres patent bliver krænket.
“Et effektivt middel til at gøre det lettere, hurtigere og billigere at føre patentsager, vil være oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol,” mener Bendt Bendtsen.
Danmark har arbejdet for at få skred i oprettelsen af netop en sådan domstol, forklarer han.
“Jeg glad for, at EU-Kommissionen for nylig kom med en konstruktiv udmelding om en fælles domstol,” siger ministeren.
Stadig store udfordringer
Men selv med et fælles juridisk organ er det stadig en udfordring for små virksomheder at udtage patent uden for landets grænser.
Dels magter de færreste små virksomheder – hvis nogen overhovedet – selv at forfatte en brugbar patentansøgning. Dels skal de vente 18 måneder på svaret fra den europæiske patentmyndighed EPO.
I den periode kan virksomheden bare krydse fingre og håbe på, at udgifterne til patentjuristerne ikke har været spildt.
Og ender det med, at patentet godkendes, følger betydelige udgifter til oversættelse af patentet til samtlige af de landes sprog, patentet skal gælde i.
Her ønsker den danske minister at komme dem til undsætning.
“Vi skal have mindsket kravet til oversættelse af patenter, som er noget af det, der gør internationale patenter dyre,” siger Bendt Bendtsen, som allerede har mandat fra Folketinget til at ændre lovgivningen.
Lige nu venter Europa på, at Frankrig ratificerer den såkaldte London-aftale, der blandt andet vil betyde, at de omfattende patentskrifter ikke skal oversættes til samtlige nationalsprog.
“Hvis Frankrig gør det, kan aftalen træde i kraft, og det vil betyde en væsentlig lettelse for de innovative danske virksomheder, som vil arbejde internationalt,” siger ministeren.
