Europa-Kommissionen er igen på banen med nye forslag til en registreringsdatabase af flypassagerer efter amerikansk forbillede.
Initiativet huer ikke flere af de europæiske parlamentarikere. De er nemlig modstandere af ideen om at dele informationer på denne vis.
Og det kan juraprofessor Peter Blume god forstå.
"Oplysningerne kan benyttes til at frembringe profiler af den enkelt rejsende, og det kan mange finde krænkende. Samtidig kan oplysningerne være følsomme," siger han.
Han mener dog ikke, at det på overfladen vil påvirke den almindelige danskers rejse til andre EU-lande, men hedder man ikke lige Jens Jensen, kan der godt opstå problemer.
"Har man eksempelvis et arabisk-klingende navn, kan det godt få betydning for indrejsen," siger Peter Blume.
Ny benzin på bålet
I sin tale til Europa Parlamentet den 5. september "EU counter-terrorism strategy" sagde Franco Frattini, der er justits- og indenrigskommissær i EU, at han er overbevist om, at man kan nå til enighed om nogle retningslinjer for håndteringen af fortrolige oplysninger om europæiske borgere.
Han siger, at de terror-sager, der netop har været i blandt andet Danmark er synlige beviser på, at der skal strammes op på sikkerheden.
Han siger desuden, at der arbejdes på en handlingsplan i form af en sikkerhedspakke.
Sikkerhedspakken vil blandt andet indeholde en EU-strategi angående sikkerheden omkring sprængstoffer, redskaber til at bekæmpe terrorisme, der foregår via internettet samt en Passengers Name Record-database for Europæere.
Der er således igen kastet benzin på den ulmende registreringsdebat.
Hvad skal du have at spise?
Efter terrorangrebene den 11. september 2001 vedtog USA en lovgivning, der give de amerikanske myndigheder elektronisk adgang til oplysningerne i luftfartsselskabernes reservations- og afgangskontrolsystemer. Der går under betegnelsen Passenger Name Records (PNR).
De konkrete registreringer i PNR går blandt andet på, at USA kontrollerer passagerernes valg af menu for at identificere muslimer, opbevarer e-mailadresser og kreditkortoplysninger.
Det er disse tanker, der efter Franco Frattinis mening nu skal danne grundlaget for den europæiske version af databasen.
Amerikanerne begrunder registreringerne af de mange oplysninger med, at skal hjælper med at identificere terrormistænkte.
Juraeksperten er dog skeptisk overfor et registers evne til at forebygge terror.
"Jeg tvivler på, at oplysningerne kan have en forebyggende virkning på terror-angreb," siger Peter Blume.
"I opklaringsarbejdet kan oplysningerne måske give mening."
Data gemmes i 40 år
Flere europæiske politikere har da også været stærke modstandere af at dele deres borgeres private oplysninger med andre lande.
Spørgsmålet om hvor længe man må opbevare fortrolige data om europæiske passagerer, har været et af konfliktens knudepunkter, der ikke er blevet løst.
Til sammenligning mener amerikanerne mener, at den nødvendige registreringsperiode er på 40 år.
