Firmaer er vilde med grøn it

95 procent af virksomheder er i færd med at investere i grøn it, viser en netundersøgelse foretaget af lagringsmessen Storage Expo.

95 procent af virksomheder investerer i it, der skal forbedre deres miljøpåvirkning.

Det viser en netundersøgelse blandt 335 virksomheder foretaget af Reed Exhibitions, der står bag den britiske datalagringsmesse Storage Expo.

Messen, der finder sted i London den 17. og 18. oktober har i år fokus på grøn it.

Storage er en strømsluger, og i takt med at gigabytes er blevet billigere og dataene er blevet flere er strømforbruget eksploderet.

Det siges i dag, at it-industrien udleder ligeså meget kulstof som luftfartsindustrien. Datalagring har en betydelig del af skylden for at det forholder sig sådan, og intet tyder på, at problemet bliver mindre.

Det forventes, at kravet om datakapacitet vil stige med 50 procent om året de næste år.

Det vil både blive hårdt for miljøet og overordentlig dyrt for virksomheder med store datacentre.

Interessen for løsninger på energiproblemet er derfor tårnhøj. Det kan man se i virksomhedernes svar ovenfor, og det afspejler sig i programmet for Storage Expo 2007.

Det handler også om penge

Adrian Groeneveld fra Pillar Data Systems, vil på messen tale om, hvordan man kan nedsætte energiforbruget kraftigt i forbindelse med datalagring. Ikke for at være miljøvenlig eller trendy, men for at spare penge.

Blandt programpunkterne vil der også være en spørgerunde, hvor eksperter fra nogle af verdens førende virksomheder inden for datalagring vil give deres bud på, hvorfor der ikke er nogen vej uden om at gøre it’en grønnere og hvordan man kan gribe problemet an.

Der vil blandt andre være repræsentanter for Hitachi Data Systems, IBM Storage, og HP i panelet.

Det er syvende gang der afholdes Storage Expo. Messen fokuserer udelukkende på datalagring. Der er mere end 100 udstillere og omkring 5.000 besøgende, primært it-professionelle.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS