Microsoft: Vi har hele tiden levet op til dommen

Microsoft mener selv, at virksomheden har levet op til EU's afgørelse siden 2004, men først nu er EU-Kommissionen enig.

Microsoft mener selv at have levet op til EU-Kommissionens afgørelse, siden den blev afsagt i 2004.

Det fortæller juridisk direktør i Microsoft Danmark, Nanna-Louise Linde. Det er dog først nu, at Kommissionen godtager betingelserne.

”I sin tid bad vi om at høre domstolens afgørelse, før vi skulle opfylde kravet, men det fik vi afslag på. Derfor har vi faktisk skulle leve op til kravet siden 2004, og det har vi også gjort. Vi betalte også bøden dengang,” siger Nanna-Louise Linde.

Microsoft begyndte, som kravet lød, at sælge en udgave af Windows uden Windows Media Player.

Der har til gengæld været noget mere uenighed om det andet krav: Lettere adgang til tekniske informationer, så konkurrenter kan skrive programmer til Windows på lige fod med Microsoft.

”De oplysninger, EU forpligtede os til at udlevere, var ikke lige noget, vi havde liggende. Vi har haft omkring 300 mennesker, der siden 2004 har forsøgt at opfylde den her dom, og ikke har lavet andet,” siger Nanna-Louise Linde

Kommissionen har indtil nu ikke ment, at det var godt nok.

”Vi var i tvivl om, hvad det egentlig var, vi blev tvunget til at udlevere. Der stod bare, at det skulle være sådan, at andre kunne arbejde sammen med Microsofts platform,” fortæller den juridiske direktør og fortsætter:

”Hvis du forestiller dig, at Windows er en legoklods, skulle vi så oplyse det interface legoklodsen har, så man kan lave nogle legoklodser, der kan passe sammen med den, eller skulle vi give opskriften på selve plastblandingen? Altså sådan, at man kan tage nogle af vores applikationer væk og plugge en konkurrent ind i stedet for. Det var det, vi mente, at det betød.”

Microsoft har siden 2004 licenseret de oplysninger, som virksomheden mente levede op til kravet. Sideløbende har den drøftet med Kommissionen, hvad det er for nogle oplysninger og hvad for en pris, de skal licenseres til. Det er det, der nu er opnået enighed om.

”Det, der er sket i dag, er, at Kommissionen har bekræftet, at nu mener den også, at vi lever op til dommen,” siger Nanna-Louise Linde.

Microsoft er i dag blevet enige med kommissionen om, at adgangen til Microsoft Work Group Server-protokollen vil koste mindre end syv procent, af den pris, Microsoft oprindeligt havde foreslået.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse