Tirsdagens aviser om it

Microsoft åbner for flere Vedbæk-investeringer. Milliardinvestering øger TDC’s produktivitet. Norsk søgeteknologi på vej i Danmark. Navision bagud på topchefs vækstmål. Mobilpriser eksploderer.

Microsoft åbner for flere Vedbæk-investeringer

Microsoft overvejer at øge investeringen i det store forsknings- og udviklingscenter i Vedbæk, Microsoft Development Center Copenhagen, som selskabet sikrede sig med opkøbet af Navision for op mod 12 milliarder kroner i 2002. Det fortæller Jeff Raikes, chefen for Microsoft Business Division. (Børsen)

Milliardinvestering øger TDC’s produktivitet

Udviklingstiden for nye produkter skal skæres ned med to tredjedele, og den generelle produktivitet skal øges med 20-30 procent. Det er målet for en storstilet satsning til mere end to milliarder kroner på it-området hos teleselskabet TDC. Under fornyelses- og forandringsprojektet tager telekoncernen afsked med størstedelen af de 450 forskellige gamle it-systemer, der for manges vedkommende stammer tilbage fra de regionale teleselskabers tid. (Børsen)

Norsk søgeteknologi på vej i Danmark

Det stærkt frembusende unge norske it-firma Intellisearch har udviklet søgemaskinesoftware på nettet, som arbejder alene ud fra matematiske principper. Nu rykker virksomheden ind i Danmark med et nyoprettet datterselskab med Kristian Joos som direktør. Ambitionen er i løbet af kort tid, at nå op på en stab på 20 medarbejdere i Danmark. (Børsen)

Navision bagud på topchefs vækstmål

Striber af chefskifter og store strategiskift har plaget Microsofts erhvervsdivision, med blandt andet danske Navision som helt central spiller. Microsoft er i dag langt fra at opnå det vækstmål topledelsen udstak for fem år siden. I 2010 ville Microsoft Business Solutions, der består af Navision og Great Plains, købt i henholdsvis 2002 og 2001, opnå 53 milliarder kroner i omsætning. I dag er man lige rundet 5,3 milliarder kroner. (Berlingske Tidende)

Mobilpriser eksploderer

Det er mindre end to måneder siden, at EU-kommissionen gennemtvang et loft over minutprisen på mobilopkald mellem de 27 medlemslande på 4,57 kroner. Loftet gælder imidlertid kun for opkald i EU. Som første selskab hæver Telia priserne, så danskere skal betale op til 50 procent mere for mobilopkald til og fra lande uden for EU. (Jyllands-Posten)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse