Forbrugerstyrelsens hotline får en del henvendelser fra forbrugere, der har knækket eller beskadiget skærmen på deres kamera eller mobiltelefon. Tendensen er stigende i takt med de voksende skærmstørrelser.
”Store skærme er jo en fordel på alle mulige andre måder, men når skærmene bliver større og større, så vil flere af dem også gå i stykker,” siger Marie Hummeluhr, forbrugerrådgiver i Forbrugerstyrelsen.
Mange forbrugere synes, det er for dårligt, når deres skærm går i stykker og tror, at fejlen er omfattet af købeloven.
”Men det er den kun, hvis fejlen er til stede på købstidspunktet. Ellers skal der ligge en principiel afgørelse om, at skærmen er for skrøbelig,” siger Marie Hummeluhr.
Pas selv på skærmen
Sådan en afgørelse findes indtil videre ikke, og Forbrugerstyrelsen råder derfor folk til at passe bedre på deres store, flotte skærme.
Hos Nokia har man ingen tal for, om der er flere telefoner hvor skærmen går i stykker. Men man enig i, at folk skal være forsigtige med deres telefoner.
”Mobiltelefoner bliver jo mere og mere som computere, og dem ved folk godt de ikke kan tabe på gulvet, uden de går i stykker,” siger Anders G. Larsson Nokias Customer Service Manager for Danmark.
I en pressemeddelelse giver forbrugerstyrelsen tre gode råd, til hvordan forbrugere kan undgå, at deres dyre skærme lader livet:
Undgå at have en telefon i baglommen, eller på anden måde klemme den unødigt.
Undgå at støde skærmen, ved for eksempel at have den i en taske fyldt med tunge bøger eller opbevar telefon og kamera i et hårdt etui, der beskytter mod slag og stød.
Anders G. Larsson er helt enig med Forbrugerstyrelsens råd.
”Vi fraråder også, at man opbevarer sin telefon - uanset skærmstørrelse -løst i en taske, eller i en lomme sammen med en masse andre ting. Man skal passe på den, ligesom en computer,” siger Anders G. Larsson.
Forbrugerstyrelsen er ikke klar over, hvor mange der opbevarer telefonen i baglommen eller lignende.
”Rådene skal illustrere, at man altså skal passe på, at skærmen ikke bliver udsat for mere end den kan holde til. For det meste er det ens eget ansvar,” siger Marie Hummeluhr.
