Mandagens aviser om it

Århus-virksomheden Systematic åbner kontor i Washington. Svensker mister danske webadresser. Ældre koblet af den digitale udvikling. TDC i strid modvind.

Århus-virksomheden Systematic åbner kontor i Washington

Den århusianske it-virksomhed Systematic Software Engineering har åbnet kontor i Danmarks ambassadebygning i Washington DC. Allerede ved åbningen har Systematic oplevet, at ambassadens officielle stempel giver adgang til en række nye kontakter og muligheder inden for forsvarsindustrien i USA. ”Det er her nøglen til det globale forsvarsmarked ligger,” siger administrerende direktør Michael Holm. (Børsen)

Svensker mister danske webadresser

En svensker i Göteborg har fået frataget en stribe danske netadresser, som har generet jobportalen Jobindex. Det drejer sig om en række stavefejlsdomæner. Svenskeren er tidligere blevet frataget wwwjobindex.dk (altså uden punktum efter www), og mister nu ni andre. (Berlingske Tidende)

Ældre koblet af den digitale udvikling

Ældreforeninger kæmper en hård kamp for at bevare oplysninger på papir til de mange ældre, der er uden adgang til en computer. I de netop udsendte forskudsopgørelser fra Skat kan man læse, at det er sidste gang, at alle modtager en trykt forskudsopgørelse og et trykt skattekort. Fremover vil oplysningerne findes i Skats TastSelv-service på internettet. Hundredetusinder af Danskere har hverken adgang til internettet eller tilegnet sig evner til at manøvrere digitalt. Derfor advarer flere ældreorganisationer mod, at man kobler en stor del af befolkningen helt af i bestræbelserne på at fremme en digital udvikling. ”Med digitaliseringsbølgen risikerer vi at isolere en stor gruppe ældre, der ikke har adgang til nettet eller kompetencer til at begå sig der,” siger Tom Jervil fra Ældresagen, der har godt 500.000 medlemmer. (Jyllands-Posten)

TDC i strid modvind

TDC har ryggen mod muren i striden om en særlig rabatordning, telegiganten lancerede sidste år. For seks uger siden stemplede Teleklagenævnet rabatordningen som ulovlig. Siden har TDC lanceret en tilrettet version, men den finder IT- og Telestyrelsen problematisk. ”Vi har over for TDC sagt, at det er problematisk. Hvis de fortsat bruger oplysninger som de har fået ulovligt,” siger Jakob Willer, kontorchef i IT- og Telestyrelsen. Ifølge TDC’s ærkerivaler Telia og Cybercity er udspillet et klokkeklart brud på teleloven. ”Man kan ikke basere en ny rabatløsning på en liste, der allerede er stemplet ulovlig,” siger Jesper Hansen, direktør i Cybercity. (Jyllands-Posten)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job