Danske tele-firmaer vælger side i stor teknologi-dyst

Kampen mellem LTE og WiMax om at blive næste generation trådløse bredbåndsteknologi er i fuld gang med store internationale aktører på hver sin side. I Danmark synes slaget dog allerede afgjort.

Artikel top billede

Der bliver udkæmpet en hård kamp mellem støtterne bag de to teknologier WiMax og LTE (Long Term Evolution).

De to teknologier har nemlig hver isærstøtte af en række internationale sværvægtere i it- og telebranchen.

LTE støttes således af blandt andet amerikanske AT&T, Verizon Wireless, der er et joint venture mellem britiske Vodafone og amerikanske Verizon samt China Mobile, mens Intel, Motorola og Samsung er nogle af de mest prominente selskaber, der bakker op om WiMax.

I Danmark er der dog ikke samme uenighed om næste generations trådløse bredbåndsteknologi.

Flere af de store teleselskaber satser nemlig allerede nu på samme teknologi.

Hælder mest til LTE

"Overordnet set satser vi på 3G og Turbo3G på mobilområdet. Derfor tror vi også meget på LTE, fordi det bygger oven på den strategi, vi har ført hidtil," siger pressechef Peter Glüssing fra Sonofon og Cybercity, der er en del af Telenor Danmark.

Samme holdning har man hos Danmarks største teleselskab, TDC.

"Den næste generation, som vi umiddelbart kommer til at se på, bliver LTE. Det er jo en direkte roadmap videre ud i 2G, 3G og 4G. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge vores operationelle kræfter der," siger Flemming Hynkemejer TDC's vicedirektør for teknik, Mobil Norden.

Og også hos den danske afdeling af teleselskabet 3 er man mest til LTE.

"Vi er committed til 3G-standarden, og alt taler for, at det bliver LTE, som kommer til at bane vejen, eftersom hele vores infrastruktur er bygget op omkring 3G. LTE er jo en videreudbygning af 3G," siger 3's ansvarlige for produktudvikling, Irfan Goandal.

Han peger samtidig på, at LTE er nødt til at blive realiseret på nogle frekvensbånd, som ikke er til rådighed i dag.

Mens de store selskaber umiddelbart satser på LTE, er der dog andre der ser muligheder i WiMax. Således har ELRO og Danske Telecom, der er kendt under navnet Clearwire, investeret stort i WiMax.

Det samme har Butlernetworks, der har investeret mere end...fortsættes

... 300 millioner kroner på at opbygge en landsdækkende infrastruktur til bredbånd via WiMax og FWA-teknologi – primært til erhvervslivet.

LTE udelukker ikke WiMax

Men hos både Sonofon, 3 eller TDC følger man dog også udviklingen på WiMax-scenen.

"Det er LTE, vi satser på, men dermed ikke sagt, at vi ikke vil noget med Wi-Max. Vi har stået lidt i venteposition omkring Wi-Max, og det gør vi sådan set stadig væk," siger Flemming Hynkemejer fra TDC.

Han peger på, at teleselskabet primært overvejer Wi-Max som supplement til andre teknologier.

"Det kunne være konvergensterminaler, der kan håndtere mange forskellige teknologier. Så kunden egentlig kan være ligeglad med, hvilket net han er på. Så er det et spørgsmål, hvor vi kan producere det billigst henne. Allerede der har vi jo en fordel af, at vi har en lang række master, der står med både 2G og 3G," siger Flemming Hynkemejer fra TDC.

"Med hensyn til Wi-Max er det ikke en afgørende hjørnesten i vores arkitektur i netværket, men det er klart, at de områder, hvor Wi-Max kan gå ind og understøtte de andre teknologier som for eksempel 3G og Turbo3G, vil vi gøre det," lyder meldingen fra Sonofons pressechef, Peter Glüssing.

Irfan Goandal fra 3 vil heller ikke udelukke, at selskabet vil se nærmere på mulighederne i WiMax.

"Det er lidt åbent, hvad der sker om to-tre-fire år, men de to teknologier ligner hinanden utrolig meget og vil måske endda smelte sammen på sigt," siger han og peger også på chipproducenten Intels betydning.

"I fremtiden vil vi se laptops med indbygget Wi-Fi, 3G og WiMax, i og med at Intel presser så hårdt på for at få WiMax indbygget i deres chips."

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,