Helge Sander lægger op til dokumentslagsmål

Videnskabsminister Helge Sander vil ikke følge Dansk Folkepartis dagsorden i sagen om åbne standarder. Dermed er der lagt op til politisk infight med Dansk Folkeparti.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Selv om prøveperioden med de to dokumentformater OOXML og ODF allerede kører på tredje måned, er politikerne ikke helt enige om spillereglerne for perioden.

Videnskabsminister Helge Sander(V) melder skarpt ud, efter Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sammen med oppositionen har bedt ministeren om at præcisere, at Konkurrencestyrelsen skal kigge på fire specifikke spørgsmål i styrelsens undersøgelse af effekten af de åbne standarder.

Det har ministeren afvist, og nu udelukker han, at det overhovedet er en del af partiernes aftale at gå så vidt, som Morten Messerschmidt ønsker.

"Jeg mener, at det er helt udelukket, og det tror jeg, der var mange på samrådet, der kunne følge," siger Helge Sander til Computerworld.

Det sker med henvisning til et samråd op til påske, hvor ministeren stod stejlt på, at han ikke kan blande sig i Konkurrencestyrelsens arbejde.

Læser bare loven

"Jeg læser bare loven, og det var det, jeg forklarede til samrådet," siger videnskabsministeren.

Han forklarer, at Konkurrencestyrelsen er uden for ministeriets ressortområde.

"Jeg tror ikke engang, at Bendt Bendtsen kan bede styrelsen om det, fordi den er uafhængig. Det mener jeg, står klart," siger ministeren.

Grundlæggende uenighed

Videnskabsminister Helge Sander mener altså slet ikke, at han har mulighed for at følge opfordringen.

"Derudover vil jeg ikke gøre det i denne sammenhæng. Vi har en aftale i et konsensuspapir om hvordan og hvorledes, vi skal fortsætte arbejdet," konstaterer Helge Sander og forklarer:

"Det handler om, hvordan vi skaber konkurrence, og det handler ikke om at afdække konkurrencen på markedet i dag. Det er en helt anden dagsorden."

FORTSÆTTES

Skal op i Folketinget

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, som følger sagen tæt har på trods af at han ikke længere er it-ordfører i partiet bebudet, at han vil have en debat i Folketingssalen om spørgsmålet.

Kritisk dom

Ud over at presse ministeren i spørgsmålet om Konkurrencestyrelsen har Morten Messerschmidt desuden foreslået en række eksperter som uafhængig tredjepart.

Eksperterne skal bedømme prøveperioden for de to dokumentformater til næste sommer, hvor det er meningen at politikerne skal beslutte om der fortsat skal være to obligatoriske standarder.

Morten Messerschmidt har blandt andet foreslået Bo Vesterdorf, der tidligere som topdommer ved EF-domstolen var med til at opretholde en milliardbøde til Microsoft. Netop Microsoft står bag OOXML-standarden.

Helge Sander vil dog ikke ud i en diskussion af, hvilke eksperter han vil bede være med i gruppen.

"Jeg har overhovedet ikke nogen kommentarer til det, for jeg har i øjeblikket bedt ordførerne om at komme med forslag, og når jeg har fået de forslag, så tager jeg og vælger dem, der skal være uafhængig tredjeparter," siger ministeren til Computerworld.

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest