Kerneudviklere kræver åbne Linux-drivere

I en fælleserklæring opfordrer en række af Linux-kernens udviklere leverandørerne til at udvikle open source drivere.

Artikel top billede

I en erklæring på Linux Foundations website opfordrer en lang række af udviklerne bag Linux-kernen leverandører til at stoppe med at udvikle proprietære Linux-drivere og i stedet vælge at udvikle open source drivere.

I erklæringen siger udviklerne, at praksisen med at anvende kodemoduler, der ikke er open source er "skadelig og uønsket".

"Sådanne moduler står for det modsatte af den åbenhed, stabilitet, fleksibilitet og nem vedligeholdelse som kendetegner Linux udviklingsmodellen," står der blandt andet i erklæringen.

Spørgsmålet om proprietære kernemoduler er ikke ny, men grundet en stigende mængde henvendelser i den senere tid er det blevet mere aktuelt.

"Vi har gennem det sidste år modtaget en konstant strøm af henvendelser fra virksomheder, der spørger hvordan Linux-kerneudviklerne har det med closed-source moduler," lyder det på en FAQ(Frequent Asked Questions) om erklæringen.

"Denne erklæring er det definitive svar på, hvordan en stor majoritet af dem har det med det emne," lyder det.

Bedre supportmuligheder

En anke fra Linux-udviklerne er, at brugere og virksomheder er bundet til udvikleren af et lukket modul for at få support i stedet for at få support gennem Linux-miljøet. Hvis driveren er open source, har hele Linux-miljøet mulighed for at se og ændre koden. Dermed er muligheden for support bedre.

Desuden mener Linux-udviklerne at lukkede moduler kan give Linux-brugere "en meget dårlig oplevelse af hvordan Linux fungerer grundet den dokumenterede ustabilitet i mange closed-source moduler," som det lyder på Linux Foundations FAQ

Ingen betydning for forretningsbeslutninger

Ifølge IDG News Service mener Redmonk-analytikeren Stephen O'Grady ikke, at udviklernes erklæring får den store betydning.

"Tingene skal ses i det rette perspektiv. Erklæringerne fra Linuxkernens udviklere er interessant for det teknisk interesserede publikum, men det har næppe den store betydning for de forretningsbeslutninger som en hardwareleverandør foretager," siger Stephen O'Grady.

"Hvad der er interessant er, at de føler, tiden er moden til at komme med sådan et budskab. Det kan skyldes, at nogle leverandører - Intel er den mest iøjnefaldende - er begyndt at arbejde mere og mere med open-source drivere," siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S