Fogh fejer svensk overvågning af bordet

Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser at kontakte den svenske regering vedrørende den omstridte overvågningslov, der fra næste år vil ramme danske statsborgere.

Artikel top billede

Den nyvedtagne svenske overvågningslov, der vil få stor betydning for danske tele-og internetkunder, bliver ikke dagsordenpunkt på det næste møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og repræsentanter fra den svenske regering.

Det meddeler statsministeren i et svar til Folketinget.

Her blev han ellers spurgt, om han vil tage kontakt til den svenske regering, da overvågningsloven vil ramme PET, Folketinget, danske virksomheder og ikke mindst danske statsborgere.

Et faktum, blandt andet telebranchen selv har erkendt, og mobilselskabet 3 har reageret på ved at ville forlade Sverige.

Men ministeren afviser sagen.

"Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger, der giver noget grundlag for overfor den svenske regering at tage det omtalte spørgsmål op," siger Anders Fogh Rasmussen.

Regeringen er ligeglad

Hos Enhedslisten er Per Clausen ikke overrasket over svaret, der minder om det svar, videnskabsminister Helge Sander (V) tidligere har givet Folketinget.

Nemlig at den svenske overvågningslov, der altså rammer danske statsborgere, er et "svensk anliggende".

Per Clausen tolker statsministerens svar som udtryk for, at regeringen er ligeglad.

"Det bekræfter, at regeringen tilsyneladende er fuldstændig ligeglad med denne sag," siger Per Clausen.

Tidligere har også SF og de Radikale været fremme med kritik af den svenske overvågningslov og krævet at den danske regering griber ind.

Ikke den store interesse

Det normalt meget tætte samarbejde med vores svenske naboer lader ikke til at være tilfældet omkring overvågningsloven.

I hvert fald har IT-og Telestyrelsen ligesom statsministeren, der ikke er "besiddelse af oplysninger", øjensynligt ikke det store kendskab til konsekvenserne af den svenske lov.

Sag fra januar 2007

Det viser interne dokumenter, som Computerworld netop har fået aktindsigt i fra styrelsen.

Af de fremlagte dokumenter fremgår det at IT- og Telestyrelsen først blev bekendt med eksistensen af den svenske overvågningslov efter at det svenske parlament Riksdagen vedtog det omdiskuterede lovforslag den 18. juni.

Det første journaliserede dokument om den svenske lov er nemlig journaliseret hos IT- og Telestyrelsen er nemlig dateret den 19. juni i år og omhandler et spørgsmål til ministeren om den omdiskuterede lov stillet af Per Clausen.

Computerworld har ellers helt tilbage fra januar 2007 løbende orienteret om de svenske planer om en omfattende overvågning af al data- og teletrafik som krydser den svenske rigsgrænse.

Planer som allerede i foråret 2007 fik Finland til at stejle og kræve visse kommunikationstjenester trukket hjem til Helsinki for at for at beskytte myndigheder og borgeres kommunikation mod svensk overvågning.

Lagt i ovnen til samråd

Hos Enhedslisten er man utilfreds med sagens gang i Danmark.

"Vi bliver nødt til at tage et politiks initiativ når vi kommer hen i august. Det her har udviklet sig på en måde, som jeg synes er fuldstændig uacceptabelt," siger Per Clausen.

Per Clausen afventer stadig svar på spørgsmål til henholdsvis justits- og udenrigsministeren om den svenske overvågningslov.

Først når it-ordføreren har det samlede billede, vil han tage stilling til, hvem der eventuelt skal i samråd.

Svensk modstand eskaleret

Mens danske myndigheder og regeringens politikere er passive omkring den svenske overvågningslovs indflydelse på danske virksomheder, myndigheder og privates kommunikation, er debatten internt i Sverige eksploderet.

Senest har den svenske statsminister måttet på banen, da mere end seks millioner svenskere gennem en mailkampagne startet af avisen Expressen har tæppebombet Rigsdagen og politikerne med enslydende klager over overvågningsloven.

Den svenske befolkning frygter, loven vil ramme svenskerne selv, fordi også en stor del af den interne svenske data- og telekommunikation af tekniske årsager krydser rigsgrænsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec