Onsdagens aviser om it

Danskere tager IP-tv til sig. TDC overvejer ny nummeroplysning. It-firma klar til udlandsopkøb.

Danskere tager ip-tv til sig

Efter et langt tilløb er IP-tv for alvor ved at være etableret på det danske marked. Ifølge IT- og Telestyrelsens seneste telestatistik havde 59.000 danskere et abonnement på IP-tv ved udgangen af 2007. Omkring 40 procent er dog kunder hos mobilselskabet 3, der kan se IP-tv på deres mobiltelefoner. I maj gik Telia ind på markedet for IP-tv, og Sonofon/Telenor er også på vej med en løsning. Flere el-selskaber tilbyder også ip-tv. ”Flere end 85 procent af vores bredbåndskunder har valgt også at købe abonnement på IP-tv,” siger Jan Bach Jensen, markedschef i EnergiMidt. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC overvejer ny nummeroplysning

IT- og Telestyrelsen fastholder en uklar vurdering af, om et udbud af nummeroplysningen 118 er en virksomhedsoverdragelse. TDC truer med retssag og frygter massefyring. Hvis TDC taber udbuddet om at drive nummeroplysnigen 118, kan det betyde, at TDC åbner en helt ny service. Der er usikkerhed om, hvorvidt en eventuelt ny aktør skal overtage telefonnummeret, eller både nummeret samt de 500 medarbejdere, der driver servicen i dag. ”Jeg er fuldstændig uforstående over for den manglende politiske vilje til at skabe trygge rammer for 118-medarbejderne” siger Jens Alder, koncernchef i TDC: Hvis TDC sidder med 500 medarbejdere, når udbuddet er færdigt, overvejer selskabet at oprette en ny nummeroplysning, der skal konkurrere med den nuværende. (Børsen)

It-firma klar til udlandsopkøb

Danske Norriq trodser finanskrisen og skaffer en halv milliard kroner til europæisk storoffensiv. Norriq, der har specialiseret sig i at sælge, implementere og drive økonomi- og andre forretningssystemer fra Microsoft. Hvis opkøbsforhandlingerne går som planlagt, vil Norriq efter sommer have 400 ansatte og egen repræsentation i en lille håndfuld lande. ”Vi kommer til at følge den strategi, som vi lagde ved etableringen, om at vi vil ekspandere i Europa, primært ved at se os om efter lignende firmaer,” siger Bo Martinsen, administrerende direktør i Norriq. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank