Yderligere kontrol af internettet. Udveksling af information om borgerne. Ubemandede overvågningsdroner. Standardisering af videoovervågning og ip-telefoni.
Det er nogle af de redskaber som EU ifølge en lækket rapport fra den såkaldte Future Group skal bruge i kampen mod terror frem til 2015.
Future Group-rapporten, der er udarbejdet af en række indenrigs- og justitsministre fra de seks lande som har præsidentembedet fra 2007 frem til 2009, foreslår desuden oprettelsen af et Euro-atlantisk pagt mellem USA og EU i kampen mod terror.
I praksis vil pagten betyde, at hele området for retlige og indre anliggender, eksempelvis spørgsmål om politi, immigration og databaser bliver et fælles område for USA og EU.
Det mener i al fald Tony Bunyan, der er redaktør hos den frivillige borgerretsorganisation Statewatch, som siden 1991 har holdt både EU og nationale regeringer i ørene.
Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.
Yderligere internetkontrol og spiondroner
Future Group, der blandt andet tæller den svenske justitsminister Beatrice Ask (M) og den svenske asyl- og migrationsminister Tobias Billström(M), foreslår i rapporten indførelsen af ubemandede spiondroner til brug for politi, mens "terrorristers stigende misbrug af internettet" ifølge rapporten skal stoppes.
Derfor har "kontrol af internettet en afgørende rolle", siger Future Group og slår samtidig fast at "yderligere overvejelser om foranstaltninger mod terroristers brug af internettet er uundværlige."
Indsamlede informationer og videoovervågning skal effektivt og hurtigt kunne deles mellem medlemslandende og tredjepartslande.
Derfor skal udstyr standardiseres for at opnå bedre interoperabilitet, "især indenfor videoovervågning, internettelefoni og politiets brug af ubemandende droner," mener EU-ministrene.
Fælles område i USA og EU
"I 2014 skal den europæiske union have bestemt sig i forhold til det politiske mål om at realisere en Euro-atlantisk samarbejdsområde inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed," siger ministrene i rapporten.
Derfor er målet med Future-Rapporten langt større end ubemandende droner og udvidet overvågning af internettet, mener Tony Bunyan.
Planen med Future-programmet er ifølge Tony Bunyan dermed at implementere indholdet som en udenrigspolitisk foranstaltning, der skal indskydes som en generel bestemmelse mellem EU og USA, som skal omfatte al nuværende og fremtidig databeskyttelse.
På den måde mister de enkelte medlemslande deres beføjelser på databeskyttelsesområdet, mener han.
Målet for EU er ifølge redaktøren at få en generel aftale med USA om databeskyttelse, i stedet for at skulle forhandle hver enkelt aftale med USA, som eksempelvis Swift, der sikrer USA viden om pengeoverførsler eller udveksling af passageroplysninger fra flytrafikken.
"Der er allerede fem aftaler. Og disse diskuteres altid i forbindelse med databeskyttelse. Men vi skal huske, at databeskyttelse kun er et af aspekterne ved disse aftaler. Med andre ord tillader disse aftaler faktisk ting at ske," siger Tony Bunyan.
Derfor er det ikke kun et spørgsmål om databeskyttelse. Det handler også om, hvad data skal bruges til i hvilke sammenhænge, fortæller han.
"Hvis man udvider denne oprindelige plan med databeskyttelsen til også at omfatte indholdet af Future-rapporten, så kommer det til at omfatte hele området for retlige og indre anliggender," mener Tony Bunyan.
"Ikke bare databeskyttelsen, med hele området for retlige og indre anliggender. Alle spørgsmål om politi, immigration og databaser. De vil have et fælles område i USA og EU," understreger Tony Bunyan.
Stockholm-aftalen
Ifølge Tony Bunyan vil den stadig mørklagte rapport formentlig fra næste år blive kendt som Stockholm-aftalen, fordi den implementeres i sidste halvdel af 2009, hvor Sverige har præsidentembedet.
"Jeg har ingen insiderviden, men det ville være logisk at implementere det i anden halvdel af næste år, efter det europæiske valg," siger han.
Future-rapporten er ifølge Tony Bunyan et EU-program. Og derfor sætter det agendaen for, hvad EU-kommissionen forventes at fremsætte af forslag på området for retlige og indre anliggender fra 2010 og fem år frem, mener han.
"Regeringen har i Rådet sat agendaen for Kommissionen: Vi vil have forslag i henhold til det følgende program," siger Tony Bunyan til Computerworld.
Rådet for Retlige og Indre Anliggender besluttede på et møde den 24. juli at videregive Future Group-rapporten til Kommissionen.
"Dette er rapporten, som den er vedtaget af Rådet for Retslige og Indre Anliggender. Så den har en vis status," siger Tony Bunyan.
[i]Læs detaljer om Rådets beslutning på side 18 i dette PDF-dokument[i]
