IFS gik kold på de mellemstore virksomheder

Tema: ERP-leverandøren IFS havde så ringe succes med at sælge til små og mellemstore virksomheder, at selskabet nu målrettet går efter kunder med mere en milliard kroner i årlig omsætning.

Artikel top billede

Malingproducenten Dyrup er en af de kunder IFS har haft held til at få i hus qua sin nye strategi.

Med hovedkvarter i Sverige har ERP-leverandøren IFS været på banen siden 1983.

Her i landet har IFS slået sine folder de sidste ni år, men selskabet har ikke haft meget held i sprøjten med at sælge ERP til små og mellemstore virksomheder.

"Vi gik meget efter mindre virksomheder á la Concorde XAL-kunder, og det havde vi ikke den store succes med," fortæller Glenn Arnesen, administrerende direktør for IFS Scandinavia.

Koncernen har 2.600 ansatte verden over og var blandt de første med komponentbaserede virksomhedssystemer (ERP). Selskabets IFS Applications findes nu i syvende generation i 54 lande og på 22 sprog.

Skeen blev flyttet

I 2005 valgte IFS at tage skeen i den anden hånd for at få mere gang i salget af selskabets løsning IFS Applications.

"Vores brancheløsninger burde sælge bedre i Danmark, så vi lukkede kontoret i Malmö og åbnede et nyt i Ørestaden," siger Glenn Arnesen.

Strategien gik kort fortalt ud på at forsøge at kapre store virksomheder med mindst en milliard kroner om året i omsætning.

Her et par år efter har strategien båret frugt i form af en kontrakt med Dyrup i foråret og Burmeister & Wain Scandinavian Contractors før sommerferien.

Glenn Arnesen bedyrer, at han har en "ok pipeline" af potentielle kunder, og at han "er optimistisk."

Pauvre resultater

Selskabet har også brug for kunder, der kan kaste noget guld af sig. Resultaterne har været pauvre de senere år med bundskraberen - et underskud på 1,2 million kroner - i 2006.

Sidste år landede firmaet et resultat efter skat på 165.000 kroner. Går det nu som præsten - og koncernchefen - prædiker, så skulle både omsætning og overskud gerne blive betydelig bedre i årene fremover.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network