ComputerView: Googles Chrome-browser har igen pustet liv i browserkrigen, der i lang tid har ligget i dvale med næsten faste markedsandele til de to store browsere, Firefox og Explorer.
Slaget kommer dog ikke til at stå om selve browseren, men omkring privatlivets fred og rettigheder til information.
Nettet er et slaraffenland af smarte muligheder og løsninger, men samtidig et inferno at dataopsamling, som det er umuligt for den enkelte bruger at gennemskue.
Faren ved den større brug af browseren og netbaserede applikationer er, at vi mister retten til - og herredømmet over vores egne informationer og data - hvis vi ikke er på mærkerne.
Online-brugeren
Skabelsen af beta-produktet Chrome har betydet, at fokus igen bliver rettet mod vigtigheden af, at browseren ikke bare virker som et vindue til nettets søgemaskiner men også som bro til applikationer og tjenester, der tidligere har været forbundet med klienten.
Google er som bekendt en internet-butik, der har interesse i at flytte vores klient-vaner ud på nettet ved at friste med applikationer som Docs, Gmail med videre.
Brugerne vil i stigende grad hellere anvende Facebook, Yahoo mail eller Gmail, de handler på Amazon og bruger Google Aps frem for Office og Outlook, skrev chefen i Linux Foundation Jim Zemlin på sin blog i forbindelse med lanceringen af Chrome.
Brugernes større brug af nettjenester betyder således en decentralisering af personlige oplysninger og informationer fra e-mails over dokumenter til surf-vaner.
Oplysningerne vil i takt med den større brug af nettet også blive opbevaret på nettet, men hvem skal lige have rettigheder til disse data?
Vi finder ud af det - engang i fremtiden
Det skal ophavsmanden, lyder det logiske svar, men helt så simpelt er det ikke.
Det understreger den brugerkritik, der er haglet ned over Google Chrome et tydeligt bevis på. Med Chrome havde Google som udgangspunkt nelmlig sikret sig retten til alle transaktioner mellem browser og web.
Lignende betingelser finder man i andre Google-produkter som Picasa, Blogger, Google Docs og Google Groups.
Det er for at gør det nemmere for brugerne og give bedre applikationer og søgeresultater, lyder begrundelsen for licensbetingelserne, der lyder:
"By submitting, posting or displaying the content you give Google a perpetual, irrevocable, worldwide, royalty-free, and non-exclusive licence to reproduce, adapt, modify, translate, publish, publicly perform, publicly display and distribute any Content which you submit, post or display."
Med andre ord Google ejer alt indhold.
For at få lov til at benytte Googles applikationer kræver firmaet retten over dit indhold. Og derfor kommer vi i endnu større grad til at skulle forholde os til det lidt usexede begreb privacy.
Det kræver kun ganske få klik at browse sikkert - også med Chrome, men i dag vi skal selv være opmærksomme på det, og gøre en indsats for at sikre vores data, ellers er der en risiko for at de bliver stjålet via browseren.
Microsofts teknologidirektør siger, at det er en fælles opgave for hele it-branchen, og det kan tage mange år endnu før arbejdet er færdigt.
Men er det godt nok, at den mellemliggende periode er det rene vilde vesten?
