Norsk gigant trækker sig fra KMD-kampen

Et norsk SAP-firma meddeler nu også, at det trækker sig fra kampen om KMD. Tilbage i opløbet er nu en række fåmælte selskaber og investorer.

Artikel top billede

En norsk it-gigant har trukket sig fra kampen om KMD.

Hos EDB Business Partner fortæller kommunikationschef Geir Remman, at selskabet har været interesseret i KMD.

"Men vi er ikke længere aktuelle i forhold til opkøb af KMD," siger han.

"Siden i sommer har vi egentlig ikke været aktive omkring et køb af selskabet på grund af aktiemarkedet og den usikre økonomiske situationen," siger han.

Ideen om at KMD og EDB Business Partner ville være et godt match blev første gang luftet for Computerworlds læsere, af SAP's nordiske direktør, Henrik Rasmussen.

Nu tyder det på, at SAP må undvære en samlet nordisk megapartner.

Sondering

Geir Remman forklarer, at der har været lidt forespørgsler og 'sonderinger' i markedet siden, men at EDB Business Partner ikke har været involveret i direkte forhandlinger og altså er ude af processen.

EDB Business Partner har godt 6.000 medarbejdere og en omsætning på 8 milliarder norske kroner. Blandt de 6.000 medarbejdere er de 300 SAP-folk.

Den norske it-gigant har i hjemlandet været sat i forbindelse med opkøb af andre store nordiske it-virksomheder. Blandt andet har en fusion med TietoEnator været på vej.

Jensby og NNIT ude

Meldingen fra Norge kommer kun et par dage efter, at it-investor Asger Jensby meldte, at han også trækker sig fra opløbet.

Hos NNIT, der også er blevet nævnt i forbindelse med KMD-salget, afviser man også at være med i opløbet.

"Vi har et godt kulturmatch med KMD, så jeg kan godt forstå, at der er mange, der spekulerer i, at vi er med. Men vi har takket nej til at indgå i drøftelser, fordi vi er fokuseret på vores egen strategi om internationalisering," siger administrerende direktør Per Kogut fra NNIT.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec