Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ulovlig regnskabspraksis udbredt i danske it-firmaer

En række af de største it-selskaber i Danmark overholder ikke den danske bogføringslov. Flere af dem har brudt loven i årevis.

I en tid, hvor der er fokus på regnskaber i IT Factory-sagen, kan Computerworld nu afsløre, at 21 af de største it-firmaer herhjemme bryder bogføringsloven.

Det gælder firmaer som Google, Microsoft, Cisco og Hewlett-Packard og en lang række andre markante it-selskaber med danske datterselskaber.

Selskaberne opbevarer hele eller dele af deres regnskabsmateriale i udlandet, og det er i direkte modstrid med bogføringsloven, der klart siger, at "regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet".

Microsoft erkender

Blandt de pågældende selskaber er Microsoft, der blankt erkender, at selskabet her træder over på den forkerte side af loven.

"Microsoft vil overholde alle love, men har fået anmærkninger i to år vedrørende denne lov," siger økonomidirektør i Microsoft, Mikael Frederiksen.

Han fortæller, at Microsoft lige nu har en ansøgning liggende hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at få tilladelse til at have regnskabsoplysningerne liggende på it-systemer i udlandet.

"Får vi ikke dispensationen, må vi lave et spejl af regnskabsoplysningerne, selv om det ikke er så enkelt, som det lyder," siger direktøren.

HP fik afvisning

Også hos Hewlett Packard (HP) er man klar over, at den er gal.

"Generelt ønsker HP selvfølgelig at overholde de nationale lovgivninger. Men vi har desværre siden 2005 ikke kunnet overholde bogføringslovens krav om opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark og har derfor løbende været i dialog med myndighederne for at finde en løsning," siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov fra HP.

HP har fået afvist en ansøgning om dispensation.

"Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil afvist vores ansøgning om en undtagelse og vi har på den baggrund arbejdet med vores interne it-funktion om en lokal it-løsning, som desværre endnu ikke er på plads," siger han.

Se listen over nogle af de store it-selskaber, der bryder den danske bogføringslov.

Vil forsøge at finde en løsning

Henrik Kirkeskov forklarer, at bogføringsloven krav giver udfordringer i en global virksomhed som HP, der de sidste par år har centraliseret al it-drift og datalagring i tre datacentre i USA.

"Derfor er vi på ny i dialog med myndighederne for at se, om vi kan finde en løsning, der både tager hensyn til den moderne globale måde at drive virksomhed på og til nationale lovgivninger," siger han.

Cisco vil have styr på 'afvigelse'

Hos Cisco understreger man, at man normalt overholder lovgivningen.

"Der skal ikke være tvivl om, at man skal overholde regler og lovgivning. Cisco arbejder tæt sammen med myndigheder og revisorer i alle de lande, vi er repræsenterede i for at sikre dette," siger marketingschef Mette Aagaard Andersen fra Cisco.

Hun forklarer, at Cisco har samlet regnskabsmedarbejderne og derfor også koncernens fysiske regnskabsdokumenter i nogle få shared service-centre i udlandet.

"Det er helt almindelig procedure for virksomheder, der opererer internationalt. Vi har kontakt med relevante myndigheder for at få styr på afvigelsen," siger hun.

Tager hånd om det

Hos et enkelt af de 21 selskaber skriver man direkte i regnskabet, at man er på vej til at tage hånd om problemet.

Hos Hitachi Data Systems skriver revisoren nemlig i de supplerende oplysninger, at "ledelsen har iværksat tiltag, der skal sikre, at lovgivningen overholdes fremadrettet."

Overtrædelser af bogføringslovens krav om opbevarelse af regnskabsmateriale i Danmark kan straffes med bøde.

Bogføringsloven siger, at "regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet". Der kan dog være undtagelser til reglen.

For selskaberne på denne liste med 21 firmaer har de respektive selskabers revisorer dog tilkendegivet i årsrapporten, at bogføringsloven ikke er overholdt.

Der var ingen bemærkninger i IT Factorys regnskaber - heller ikke vedrørende overtrædelse af bogføringsloven.

Styrelse vil se på det

Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tjekker man ikke alle regnskaber for lovovertrædelser af bogføringsloven.

"Vi modtager 150-200.000 regnskaber om året, så vi udtager stikprøver," siger chefkonsulent Jan Christian Nilsen fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen.

Han forklarer, at firmaer, der overtræder bogføringsloven på dette punkt, bliver anmodet om at få en dispensation på plads og indtil den er plads skal firmaerne flytte regnskabsmaterialet til Danmark .

"I yderste konsekvens kan firmaerne få bødestraf, hvis de overtræder loven, men det blot nogle få virksomheder vi anmelder til politiet hvert år. Langt de fleste virksomheder retter ind, når de bliver kontaktet af os. " siger Jan Christian Nilsen.

"Hvis navnene på it-firmaerne er med i den nuværende stikprøve, vil vi normalt kontakte de 21 firmaer og bede dem om at få tingene i orden," oplyser han.

Se listen over nogle af de store it-selskaber, der bryder den danske bogføringslov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere