Dansk IT Factory-partner: Jeg vidste intet om snyd

Beskyldningerne mod IT Factory-direktør Stein Bagger om svindel kommer helt bag på en dansk partner, der ellers lod til at være glad for samarbejdet. Andre partnere er tavse.

Artikel top billede

Claus Ellebjerg Due, administrerende direktør i IT Factory-partneren Inopi, er overrasket over det pludselige kollaps. (Foto: gratis /)

Den danske partner til IT Factory, it-firmaet Inopi, er overrasket over historierne om efterlysningen af Stein Bagger og beskyldninger om svindel for mindst 500 millioner kroner.

Administrerende direktør Claus Ellebjerg Due fra Inopi kendte intet til sagerne, før han læste om det i medierne i formiddags.

"Nej, det gør jeg ikke," siger han.

Direktøren forklarer, at han hverken har hørt fra JMI Invest, kurator eller IT Factory selv.

Tilfreds med samarbejde

Overfor Computerworld har partneren da også som en af de få danske partnere hos IT Factory givet udtryk for tilfredshed med samarbejdet på trods af, at der ingen omsætning har været.

"I de sidste tre år, har vi ikke solgt eller tjent noget på IT Factory-løsninger, for der har ikke været nogen," siger Claus Ellebjerg Due dengang.

Direktøren forklarede, at partnerskabsaftalen rækker ind i fremtiden.

"Der har været masser af blod sved og tårer og fælles arbejde frem mod fremtiden. Vi har ofret hver vores på det," sagde han.

Hos EDB Gruppen, der også står listet som partner, bekræftede kommunikationsdirektør Jesper Andersen også, at selskabet havde et samarbejde med IT Factory.

Men på trods af at en person fra EDB Gruppen ligefrem optræder på IT Factorys hjemmeside med rosende ord om samarbejdet, ønskede kommunikationschefen ikke at oplyse omfanget af eller nærmere indhold af samarbejdet.

Han ønsker udelukkende at oplyse, at EDB Gruppen sælger en business suite fra IT Factory med eget HRM-modul ovenpå.

"Beklager, det er så lidt, jeg kan hjælpe med," lød det dengang.

Andre sagde fra

Men tre ud af fem andre danske partnere på IT Factorys hjemmeside afviste i forrrige uge, at de overhovedet havde et samarbejde med IT Factory og forstod ikke hvorfor de stod på siden.

Der var tale om it-selskaberneIT-Companion og Nextus.

"LogIT har ikke lavet noget omkring IT Factory i flere år og har faktisk ikke nogen partneraftale med dem, så hvorfor LogIT er på IT Factorys hjemmeside som partner ved jeg ikke. Jeg har ikke noget detailkendskab til virksomheden, ud over hvad der kan læses om den." skrev bestyrelsesformand Bo Hembæk Svensson fra LogIT  i en email til Computerworld.

Ekspert: Brud på loven

ITF: Vi opdatere snart hjemmesiden
Hos IT Factory og Stein Bagger var man nu ikke berørt af, at der var partnere på hjemmesiden, som ikke mente de burde være der.

Hos IT Factory forklarede man, at selskabet blot følger sin faste procedure, som IBM, ifølge selskabet, også anvender, nemlig at en partner vil være registreret på hjemmesiden, indtil den pågældende selv meddeler, at partnerskabet ønskes ophævet, herunder også registreringen på hjemmesiden.

"Vi kan oplyse, at vi ikke har modtaget noget ønske fra nogen partnere om, at de ikke længere ønsker at stå listet på IT Factorys hjemmeside," skrev selskabet i et svar til Computerworld.

Samtidig henviste ITF til, at det i år opdaterer sin hjemmeside med nyt corporate ID og i forbindelse med Lotusphere 2009 i januar vil gennemgå og opdatere listen af partnere, så den er ‘up to date'.

Herefter vil selskabet følge den omtalte procedure igen, oplyses det.

"Vi kan desuden oplyse, at vi i samarbejde med IBM er ved at lægge sidste hånd på en procedure, som sikrer, at de partnere, som IT Factory har på PaaS, og som anvender IBM produkter, også er eller bliver partnere hos IBM. Det betyder, at der vil være ensartethed omkring de partnere, som står på IT Factorys hjemmeside og dem, som er registrerede partnere hos IBM," lød det dengang for fjorten dage siden.

Ekspert: Brud på loven
Lektor og cand jur. Anne-Dorte Bruun Nielsen Aarhus Universitet køber ikke den forklaring.

Hun er ikke i tvivl om, at der er tale om et brud på god markedsføringsskik og markedsføringsloven, hvor der er regler om vildledning af kunder.

"Ansvaret for at hjemmesiden er opdateret med rigtige oplysninger påhviler klart selskabet - ikke partnerne. Her er tale om brud på vildledning af kunder og urimelig mangelfulde oplysninger", siger hun.

Ekspert i markedsføringsjura lektor Jan Trzaskowski fra CBS vil ikke gå ind i den konkrete sag, men forklarer, at det at pynte sig med partner-referencer, der ikke er reelle, kan være et brud på markedsføringsloven.

"Det markedsføringsloven skal beskytte imod er, at nogle kunder bliver forledt til at tro et eller andet om produktet, så de køber det frem for noget andet. Og det kan man godt argumentere for, hvis et firma foregiver, at det her produkt bliver forhandlet ved en masse virksomheder - og det så viser sig ikke at være tilfældet," siger han.

Han understreger dog, at det vil bero på en konkret vurdering, om der er sket en overtrædelse.

"Spørgsmålet er, hvor opdateret det skal være, og om man har en reel aftale. Partnere lyder dog af mere end, at man bare har solgt via dem på et tidspunkt," siger lektoren.

Se alle Computerworlds artikler om IT Factorys kollaps.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kryptokustode til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Flådestation Frederikshavn

    Nordjylland

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S