Antallet af Windows-brugere styrtdykker

Andelen af Microsoft Windows-brugere er faldet til et rekordlavt niveau, og der er ingen tegn på, at det ændrer sig. Se hvordan billedet tegner sig i Danmark.

Artikel top billede

Microsoft Windows markedsandel tog i sidste måned det største styrtdyk inden for de seneste to år ifølge internetanalyser offentliggjort mandag.

Dykket mere end udligner den fremgang, der var opnået i de foregående to måneder og sender for første gang styresystemets markedsandel ned under 90 procent.

I november var det 89,6 procent af internetbrugerne på de websites, som Net Applications overvåger, der brugte et Windows-system, hvilket er et fald på 0,84 procentpoint i forhold til oktober.

Faldet er det største fald for Windows i de sidste to år, og slår let andre nedgangmåneder heriblandt maj 2008 og december 2007, hvor Windows mistede henholdsvis 0,51 og 0,63 procentpoint.

Microsoft har ikke ønsket at kommentere den internationale opgørelse.

"Jeg ved ikke, hvilke metoder Net Applications anvender, og derfor kan jeg ikke tolke på tallene," siger Mortimer Liebmann, divisionschef for Windows, privatmarkedet.

Analysehuset IDC vil derimod gerne forklare nedgangen.

"Det skyldes primært to ting," siger Anders Elbak, senioranalytiker i IDC.

"Apple har formået at erobre en solid andel af dette marked, og så har de mange netbooks med Linux ligeledes vundet frem i flere store lande."

Danskerne elsker Windows

I Danmark står det lidt bedre til, hvis man anvender statistikken fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) som grundlag.

FDIM holder blandt andet øje med, hvilke operativsystemer danske brugere anvender.

Microsofts platform er nærmest altdominerende. Mere end 94 procent anvender Windows Vista eller XP. Hertil kommer et mindre antal ældre versioner af Windows.

De danske tal har Microsoft mod på at give en kommentar med på vejen.

"Jeg tror, det skyldes, at Danmark er en meget it-glad nation, og så er vi lykkedes med at få vores budskab igennem," siger en tilfreds Mortimer Liebmann fra Microsoft.

IDC forklarer tallene således:

"Apple har stjålet markedsandele, men er ikke slået så kraftigt igennem herhjemme som i eksempelvis USA. Det kan blandt andet skyldes, at uddannelsesmiljøet - hvor Apple står stærkt i andre lande - i stort omfang er knyttet til Windows," siger Anders Elbak.

Samtidig er danskerne meget konservative i deres software-valg, vurderer han.

Gode år for Mac

Mac OS X offentliggjorde på den anden side sin største fremgang i løbet af den samme toårsperiode, hvor Apples styresystem har vundet markedsandele med 0,66 procentpoint og afsluttede november måned med en markedsandel på 8,9 procent.

November var den tredje måned i træk, hvor Mac OS X forblev over otte procent.

Net Applications executive vice president for markedsføring, Vince Vizzaccarro, forklarer Windows fald med nogle af de samme faktorer, som han mener er årsag til nedgangen i markedsandele for Microsofts browser Internet Explorer (IE).

"Jo flere hjemmebrugere, der er online og bruger Macs, Firefox og Safari, des mere går disse andele op," siger han.

November var bemærkelsesværdig ved at have et lavere antal hverdage end normalt, udover at der også var Thanksgiving-ferie i USA, bemærker han.

Windows markedsandel falder som regel i weekenden og efter arbejdstid, idet brugere bevæger sig over på deres private computere, da en større andel af disse kører Mac OS X end arbejdscomputere gør.

XP trækker ned

En stor del af nedgangen for Windows blev udgjort af et dramatisk fald i det aldrende Windows XP - det største fald siden januar 2008 - samtidig oplevede Windows Vista en større opgang i markedsandel.

Mens XP gik 1,81 procentpoint ned, vandt Vista 1,16 procentpoint tilbage, hvilket er Vistas største fremgang siden januar. Windows 2000, der er den eneste anden Windows-udgave, som Net Applications overvåger, fortsatte sin nedgang og faldt i løbet af november til en markedsandel på 1,56 procent.

Som forventet overskred Vista i sidste måned de 20 procent og afsluttede november med en markedsandel på 20,45 procent.

Kurven knækker ikke

Den langsomt nedadgående kurve for Windows markedsandel viser ingen tegn på at stoppe.

I de forgangne 12 måneder er Microsofts markedsandel faldet fra 91,79 procent, hvilket er et fald på mere end to procentpoint.

I den samme periode er markedsandelen for Apples styresystem steget med 1,56 procentpoint, hvilket er en forøgelse på 21,3 procent.

Net Applications påpeger også en lille forøgelse i open source-styresystemet Linuxs markedsandel, som steg fra 0,71 procent i oktober til 0,83 procent i sidste måned. I august og september havde Linux dog en markedsandel på over 0,90 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec