Hvad gør man, hvis man har haft så stor succes med at stå i spidsen for et firma, at man ikke kan få lov til at trække sig tilbage?
Når man i mange år har været galionsfiguren på et stolt og succesfuldt skib, er firmaets profil i høj grad præget af den personlige karisma, og, viser det sig, høvdingens personlige helbred.
Steve Jobs har måttet erfare på den hårde måde, at man ikke kan stille sig op og chokere it-verden med sine visionære planer, levere varen igennem 30 år, og så diskret bakke ud af lokalet, uden at det koster.
I USA raser debatten om, hvorvidt investorerne har ret til at blive informeret om topchefens helbred, efter Steve Jobs meddelte, at han ville holde et halvt års pause fra stillingen.
Debatten har til tider tangeret det groteske med vilde spekulationer og spekulative diagnoser baseret på tidligere udmeldinger.
Højt at flyve, dybt at falde
For Steve Jobs er problemet formentlig ikke kun et spørgsmål om PR-strategi og investorernes velvilje.
Alt hvad han har gjort og sagt tyder på, at hans personlige stædighed og ambitioner holder ham bundet til posten, også selvom han sidder derhjemme og "slapper af."
Hans personlige drive har skabt virksomheden flere gange og er formentlig ikke lige noget, som man slukker for uden videre. Det er selvfølgelig en god ting på kort sigt, da hans ønske om at vende tilbage vil være helt i top, men det løser næppe problemet.
For selvom mange måske ser Apple som en slags religion og Steve Jobs som guden, er det stærkt tvivlsomt, at han vil kunne holde trit i al evighed. En udfasningsperiode kunne sikre ham en mere fredelig exit-strategi, når tiden kommer.
Investorernes frygt bunder ganske paradoksalt i Steve Jobs' egen succes og hans evne til at revolutionere markedet.
Gang på gang har han satset stort, og sat alle kræfter ind på projekter, som ingen andre turde røre ved med en ildtang.
"Det kan ikke lade sig gøre"
Det typiske svar på Apples store nyheder er "det kan ikke lade sig gøre," og med lige så stor forudsigelighed viser Steve Jobs, hvordan det kan.
Normer og konsensus har aldrig været en stor del af hans beslutningsproces, og kombineret med en skræmmende god intuition, gør det ham uerstattelig i omverdenens øjne.
Det, som enhver karriereperson efterstræber allermest, at være uundværlig, er Apples store akilleshæl lige nu.
Spørgsmålet er så, om plasteret skal flås af eller fjernes stille og roligt.
Problematikken er ikke ny, og man behøver ikke lede i særlig stor radius fra Apples hovedkvarter for at finde et brugbart sammenligningsgrundlag.
Det kan lade sig gøre
For Microsoft var Bill Gates' ønske om en mere tilbagetrukket rolle en stor udfordring, men som verdens rigeste mand var han ikke just lavt profileret, så hvordan skulle det kunne lade sig gøre, uden at hele læsset væltede?
For Bill Gates var løsningen en trinvis overgang. Først stoppede han som direktør for foretagendet i 2000, mens han blev som bestyrelsesformand i Microsoft, og sideløbende oprettede sin helt egen stilling som chefudvikler.
I 2006 erklærede han, at han stille og roligt ville fase sig selv ud, mens han fokuserede på sin egen fond i stedet. I juni 2008 sagde han endeligt farvel til Microsoft.
Otte år skulle det altså tage for Bill Gates at overlade roret på en måde, som ikke gav investorerne panikanfald.
Indtil videre har Steve Jobs meldt ud, at han agter at vende tilbage til sommer. Spørgsmålet er så bare, om han kan formå og leve med en mindre rolle, så andre Apple-profiler kan vise hvad de kan.
