Lidenskab og passion hører ikke kun til i kunsten. Det er forudsætningen for at gøre enhver vision til virkelighed. Uden lidenskab og passion ingen vindere - hverken i sport, erhvervsliv eller samfund.
Det er kombinationen af visioner på forskellige områder, der har skabt klynger som telesektoren i Aalborg - visioner om for eksempel at drive virksomhed og skabe kandidater i verdensklasse. Og noget tyder på, at klyngen langsomt mister livet, hvis planlægning og drift helt får overtaget og kvæler passionen.
Her er universiteterne helt afgørende. Det er her, ideer kan blive til visioner og gennem flid og dygtighed folde sig ud som virksomheder, der skaber vækst i byer, regioner og lande.
Men professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Anders Drejer beskriver udfordringerne i modellen ganske præcist:
"Forskerne kan være fjolser, og de studerende kan mangle iværksættergenet. Også markedet og finanskrise kan ramme. Det kan politikerne ikke gøre noget ved, men de kan skabe de rigtige rammer."
Vi mangler højtuddannende kandidater
Så enkelt og dog pokkers kompliceret. For hvordan sikre, at rammerne er så rigtige, at de kan modstå presset fra markedet og kriserne? Der er naturligvis ingen garanti; men en forudsætning for at skabe de rigtige rammer for en solid dansk erhvervsstruktur i det 21. århundrede er under alle omstændigheder et sæt teknologi-visioner.
Teknologi-visioner, der gennem lidenskab og passion, kan skabe klynger af virksomheder, hvad enten de ligger omkring universiteterne i Aalborg, Århus, Syddanmark, hovedstaden eller Lund.
Derfor er der i den grad brug for, at it-branchen bliver ved med at råbe højt om, at vi mangler højtuddannende kandidater, som IT-Branchens formand, Lars Monrad-Gylling, gjorde i sidste uges trykte udgave af Computerworld.
Og som Anders Drejer gør i denne uges avis, hvor vi tager hul på en tæt dækning af de danske teknologi-klynger, som lige nu er fundamentet under den danske it-branche.
Derfor er der ikke brug for endnu en gang at skulle konstatere, at de danske folkeskoler er fyldt med informationsteknologi, som ikke bliver integreret i undervisningen. Desværre kunne Politiken i denne uge igen sætte den dagsorden - godt to år efter Computerworld sidst understregede, at seminarierne uddanner it-analfabeter.
Ud over en række højteknologiske spidskompetencer inden for især mobiltelefoni, databaseteknologi, algoritmer og optiske teknologier, så er kongerigets helt store teknologistyrke en super infrastruktur og imponerende teknologianvendelse - både i virksomheder og privatliv. Vi har både digitale skaber- og brugerkomptencer.
Begge typer kompetencer skal udvikles og styrkes for skabe rammerne for fremtidens klynger, der ikke alene handler om it-virksomheder, der skaber teknologi, men i lige så høj grad virksomheder, der kombinerer kompetencerne.
Nye initiativer
Selvom vi hastigt nærmer os afslutningen på det første tiår i det 21. århundrede og det andet årti i internetrevolutionen, så er der stadig ingen, der har formuleret Danmarks teknologi-vision. Visionen der kan lægge grunden til en bæredygtig teknologidreven videreudvikling af velfærdssamfundet.
IT-Branchen har med sin nye strategi om it i alting taget første skridt i den retning, der løfter it fra at handle om hardware og software til at handle om processer og service overalt i erhvervslivet og samfundet.
Men IT-Branchen kan kun løfte en del af opgaven. Uanset hvor passionerede og lidenskabelige branchens folk er, så er det branchen.
Passionen og lidenskaben for teknologien skal have flere ansigter både i politik, erhverv og samfundsliv. Det ville være oplagt for en videnskabsminister at have som politisk projekt, men omvendt ville det også være fantastisk, hvis initiativet kom fra en helt ny kant.
