Når politiet fisker efter bevismateriale i serverne hos de danske teleselskaber for at få fanget og dømt personer, der er mistænkt for strafbar kriminalitet, er det kun hver sjette gang, at der er bid.
Det viser politiets egen offentligt tilgængelige statistik fra andet halvår af 2007.
Politiet anmodede i alt retten om dommerkendelser 1.071 gange i andet halvår 2007 og fik grønt lys 1.060 gange.
I andet halvår af 2007 var i alt 766 personer omfattet af tele-indgrebene. 132 blev dømt for strafbar kriminalitet. Syv personer fik meddelt tiltalefrafald, 19 personer blev meddelt påtaleopgivelse og fire personer blev frifundet af en dommer.
604 personer var stadig under efterforskning med et uvist sagsforløb ved udgangen af 2007 - herunder er 144 personer anført som "øvrige personer".
Ifølge Rigspolitiet betyder "øvrige personer" folk, som enten fortsat var under mistanke for kriminalitet eller var røget ud af politiets søgelys, uden at ordensmagten kan sætte præcise tal på fordelingen af disse "øvrige personer".
Tallene skal tages med et gran salt, fordi statistikken angiver et her-og-nu-kig i overvågningssituationen uden særligt hensyntagen til, hvor mange sager, der stadig verserer fra de foregående år. Derudover skelnes der mellem antallet af sager og personer, da en mistænkt eksempelvis kan have flere mobiltelefoner.
Politiet er på fisketur
Alligevel får statistikken advokat Henrik Stagetorn til at løfte en bekymret pegefinger, fordi han mener, at domstolene på den ene side er for flinke til at udstede dommerkendelser, og politiet på den anden side misbruger sin magt til at aflytte og indhente teledata om folk, uden at forespørgslerne reelt fører til noget.
Overgreb på den personlige frihed
"Der er for mange fejlbedømmelser i efterforskningen, der jo normalt ikke er karakteriseret ved, at man går på fisketur og prøver at finde bevismateriale her og der. Ethvert indgreb i den slags sager er jo et overgreb på borgernes frihed," pointerer Henrik Stagetorn over for Computerworld.
Af de 162 afgjorte sager i andet halvår af 2007 blev 81 procent af de overvågede personer dømt skyldige, men det imponerer ikke Henrik Stagetorn.
Han fortæller, at rigsadvokaten, statsadvokaterne og politikredsenes - bedre kendt som anklagemyndighedens - succesrate normalt ligger på 90 procent i retssalene.
"90 procent er måske for meget at håbe på, men resultaterne i overvågningssagerne bliver kun bedre, hvis dommerne er foretager en grundigere vurdering, inden de giver politiet dommerkendelserne, og politiet er mere omhyggelige i forarbejdet, inden betjentene beder om dommerkendelserne," siger Henrik Stagetorn.
Telebranchen er ikke imponeret
Politiets succesrate med teleforespørgslerne overrasker Jens Ottosen-Støtt, som er juridisk direktør i Telia og formand for teleoperatørernes brancheorganisation, Telekommunikationsindustrien.
"Tallene er langt fra imponerende, fordi politiets forespørgsler til teleselskaberne bliver brugt i relativ stor udstrækning, men de fører åbenbart ikke til helt så meget, som jeg havde troet," siger Jens Ottosen-Støtt.
Han mener således, at samfundet bliver sikret på bekostning af den personlige frihed.
"I de seneste 10 år kan vi jo se, at den personlige, sociale integritet betyder mindre, når det kommer til at beskytte samfundet. Det understøtter politiets egne tal samt tiltag som terrorlovgivningen med den efterfølgende logningsbekendtgørelse," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.
