Sammenbruddet i MidtVest Bredbånd illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at gøre infrastruktur til forretning.
Men lad os vende den på hovedet, gribe skovlene og gøre udrulningen af fiber til de danske hjem til et beskæftigelsesprojekt midt i en økonomisk vinter, der kun synes at strenges.
Når det økonomiske tøbrud så sætter ind, bliver denne infrastrukturinvestering en løftestang, der kan fastholde Danmarks position som verdens førende it-nation, skabe nye digitale vækstindustrier og sænke prisen på velfærd.
El-selskabernes hede fiberdrømme går netop ud på at rulle fiber ud til alle danske hjem. Foreløbig har de brugt 7,5 milliarder kroner og er efter egen vurdering nået halvvejs under intens debat.
Debat om disse kundeejede foretagenders ret til at bruge penge på den slags investeringer i direkte konkurrence med teleindustriens oligarker - altså de gamle monopolselskaber - der jo i Norden har fået kobbernettet til selv den ødest beliggende spejderhytte med sig i vuggegave fra de første teleliberaliseringer for snart 13 år siden.
Lige nu har Mor Danmark husholdningspungen fremme og lader milliarderne rulle til bankredningsplaner. Øvelser, som er helt nødvendige, men som sandsynligvis skal følges op af en eller flere pakker til at stimulere økonomien, og her kunne et nationalt fiberkompromis komme ind i billedet.
Et kompromis, der altså både skaber arbejdspladser over hele landet her og nu og digitaliseringsværdi i mange år fremover.
Så lad os slå ud med armene og købe for 7,5 milliarder kroner fibernet af el-selskaberne, der så kan bruge pengene til at dele sol og vind lige i stedet. Herefter fordobler vi beløbet og gør arbejdet færdigt.
Kun fantasien sætter grænser
Ja, vi kan tredoble beløbet og være tæt på at levere fri fiber til alle danske hjem. Vi vil stadig kun lige nå op på de 32 milliarder kroner, som broen over Fermern Bælt efter de nuværende beregninger kommer til at koste.
Det nye nationale fibernet skal så ejes og drives af et selskab på samme måde som jernbanen drives af Banedanmark og el- samt naturgasnettene af Energinet.dk. Offentligt eller privat drevet alt afhængig af politisk temperament.
Men af jernbanen skal vi lære, at det ikke nytter noget at holde op med at investere og udvikle sin infrastruktur. Resultatet af mere end 30 års misrøgt af den danske jernbane har netop ført til, at denne infrastruktur næsten dagligt mister værdi og derfor ikke skabe nok udvikling i samfundet.
Service og indhold på fibernettet skal i udbud på lige og fair vilkår, så der for alvor kan vokse en digital serviceindustri frem. En industri der sammen med brugerne over de næste 30 år kan betale investeringen i fibernettet.
TDC vil stadig have kobbernettet, som i mange år vil være af stor værdi for teleoligarken. Men nu har vi én gang solgt kobberet i troen på, at nye access-løsninger var lige om hjørnet, mens virkeligheden har vist sig hele tiden at åbne nye teknologiske muligheder med kobberet. Og alt andet lige vil to konkurrerende access-systemer da kun være en fordel i digitaliseringen af Danmark.
For der er så mange digitale muligheder fra telemedicin og velfærdsydelser over borgerservice samt uddannelse til underholdning og indkøb, at det kun er fantasien, der sætter grænsen. Men vi er nødt til at acceptere, at der er behov for infrastrukturinvesteringer lige nu og en ordentlige ledelses- og vedligeholdelsesmodel i al fremtid for denne struktur.
Derfor er der desværre nok også grund til pessimisme, fordi der næppe er politisk mod til nytænkning, når de økonomiske redningspakker skal sættes sammen.
