112.500 personer vil fravælge it-goder efter ny skat

Skatteministeriet vurderer, at 112.500 personer som følge af den nye multimedieskat vil fravælge enten mobil, bredbånd eller computer betalt af arbejdsgiveren.

Artikel top billede

Beregningen er foretaget for Skattekommissionen, inden den skulle lave sit forslag til en skatterefom, hvor multimedieskatten også indgik. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Ifølge Skatteministeriets egne beregninger vil den nye multimedieskat betyde, at 112.500 personer vil fravælge en eller flere arbejdsgiverbetalte redskaber som telefon, bredbånd eller computer.

Regeringen og Dansk Folkepartis multimedieskat træder i kraft i 2010 og betyder, at danskerne beskattes af et beløb på 5.000 kroner om året, uanset om man kun får én af it-goderne betalt af sin arbejdsgiver.

Men den nye skat vil betyde et fald i antallet af danskere med it-redskaber i hjemmet, der er betalt af arbejdsgiverne.

"Provenuet (som man regner med at få i statskassen, red.) på de 750 millioner kroner bygger på, at der skønnes at være 750.000 arbejdsgiverbetalte multimedier fordelt på 450.000 personer. Det er skønnet, at 25 procent af disse personer efter indførelsen af multimedieskatten vil fravælge at få stillet de pågældende goder til rådighed," oplyser ministeriet.

Beregningen er foretaget for Skattekommissionen, inden den skulle lave sit forslag til en skatterefom, hvor multimedieskatten også indgik.

Udskældt skat

Tidligere har blandt andre ITEK og IT-Branchen kaldt den nye skat for gift for hjemmearbejdspladser.

Danmarks Naturfredningsforening har kaldt den "et uheldigt signal" op til klimatopmødet, fordi foreningen vurderer, at skatten vil betyde mere transport og CO2-udledning.

Skatteminister Kristian Jensen (V) har afvist kritikken og vurderer, at antallet af hjemmearbejdspladser ikke vil falde, men at nogle vil fravælge mobiltelefonen fra arbejdsgiveren.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub