Dansk Folkeparti: Væn jer til multimedieskatten

Dansk Folkeparti står ved aftalen om den nye multimedieskatten, der rammer 450.000 personer. "I skal bare vænne jer til den," lyder det.

Artikel top billede

It- og skatteordfører Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag multimedieskatten, lader ikke til at vakle.

Tidligere har skatteministeren forsvaret den nye skat, der rammer 450.000 personer med arbejdsgiverbetalt computer, telefon eller bredbånd.

Også regeringens støtteparti holder fast.

"Jeg tror, at folk bare skal vænne sig til tanken om at betale den nye skat, for det er faktisk ulogisk, at man ikke har gjort det tidligere. Det er klart, at folk ikke bryder sig om at blive beskattet af noget, som ikke før har været underlagt beskatning," siger it- og skatteordfører Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Han forklarer, at baggrunden for multimedieskatten er, at den gamle ordning omkring beskatning af fri telefon er blevet udhulet i kraft af den teknologiske udvikling i og med, at teknologierne er smeltet sammen.

"Derfor har der været behov for en ny skat, hvor man bliver beskattet af de goder, der bliver stillet til rådighed af ens arbejdsgiver," siger han.

"Det er goder, man kan bruge privat, og som derfor erstatter nogle udgifter, man selv har skullet afholde. Det er rationalet bag multimedieskatten," siger Mikkel Dencker.

It- og skatteordføreren fra regeringens støtteparti tvivler på, at det vil hæmme it-udviklingen, selv om ministeriets eget skøn viser, at 112.500 personer vil fravælge it-goder.

"Jeg tror simpelthen ikke på, at det vil hæmme it-udviklingen. Tidligere har der været et hul i lovgivningen, hvor der har været mulighed for skattefrihed, så det er bare noget, som vi retter op på," siger han.

Mikkel Dencker forklarer, at multimedieskatten passer med "hvad man ellers bliver beskattet af her i landet".

"Man kan sammenligne det med en firmabil, som man også kan bruge privat. Men det har ingen sat spørgsmålstegn ved," lyder det.

Koch får æren af ideen

Partierne bag multimedieskatten flokkes til gengæld ikke ligefrem for at tage æren for at have fået ideen til den nye skat.

Selvom partierne står ved skattereforms-aftalen, er man åbenbart ikke helt enige om, hvor ideen stammer fra.

"Nu var det sådan set mere regeringens forslag end Dansk Folkepartis, men det er kommet ind i en aftale, og på den måde står vi ved den," siger it- og skatteordfører Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Skatteminister Kristian Jensen (V) understreger derimod, at ideen er undfanget af skattekommission, som iøvrigt havde en tidligere socialdemokrat som formand.

"Ideen om multimedieskatten blev født af skattekommissionen," siger ministeren.

Ligesom skatteministeren og nu også Dansk Folkeparti har formanden for skattekommisionen da også tidligere forsvaret den nye skat.

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S