Analytiker: Telenor henter forsikringspræmie i BiBoB

Mobilselskabet BiBoB var i forvejen tilkoblet Telenors net, og med dagens handel sikrer Telenor, at trafikken bliver i selskabets mobilnet.

Artikel top billede

Administrerende direktør hos Telenor Danmark, Henrik Clausen, køber en forsikringspræmie i BiBoB, vurderer aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets. (Foto: Torben Klint)

"Det er en forsikringspræmie."

Sådan siger aktieanalytiker Poul Ernst Jessen om Telenors køb af mobilselskabet BiBoB. Telenor, der også står bag CBB Mobil og Sonofon, ejer i forvejen det netværk, som BiBoB lejer sig ind på. Dermed er BiBoB reelt set en tjenesteudbyder af mobiltjenester - en såkaldt MVNO.

"BiBoBs kunder ligger hos Sonofon, og forretningen hos disse MVNO'er er, at bruttomarginen er ekstremt lav, og det vil sige, at formentlig omkring 80 procent af omsætningen hos BiBoB ryger til Telenor som betaling for at bruge nettet," siger Poul Ernst Jessen fra Danske Markets.

Ifølge analytikeren stod dagens sælger, BiBoB-ejer Frank Rasmussen, i en forhandlingsposition, hvor han kunne presse Telenor. Der er nemlig tre andre mobilnetværk, hvor BiBoB ville kunne leje sig ind.

"Frank Rasmussen kan jo på et eller andets tidspunkt, når han mener at have en god case og den er maksimeret, tage kontakt til Telia, TDC eller 3 og spørge, om de har lyst til at købe BiBoB eller indgå en ny MVNO-aftale og flytte alle kunderne over på deres net," forklarer Poul Ernst Jessen.

Han uddyber:

"Det vil sige, at 80 procent af omsætningen i BiBoB forsvinder ud af Sonofons net og over i konkurrenternes net," siger han.

Salg har hele tiden været planen

Det er ifølge analytikeren derfor meget klart, hvorfor Telenor vælger at købe tjenesteudbyderen, som i dag har 69.000 kunder på det danske marked.

"De betaler Frank Rasmussen for, at trafikken bliver hos Sonofon," fortæller Poul Ernst Jessen.

Frank Rasmussen har tidligere solgt bredbåndsselskabet Image Scandinavia og mobilselskabet Telmore. Et salg har også hele tiden ligget i kortene denne gang, fastslår Poul Ernst Jessen.

"Jeg er overrasket over, at aftalen kom allerede nu, men før eller siden ville det være sket. Der er ingen tvivl om, at Frank Rasmussen hele tiden har villet gentage Telmore," siger analytikeren.

Dagens handel koster Telenor 93 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S