Amitech træder i betalingsstandsning

Danske Amitech, der producerer fladskærme og mediecentre, er trådt i betalingsstandsning. Baggrunden er en delvist mistet ordre i 50 millioner kroners klassen.

Artikel top billede

I mandags trådte den danske producent af fladskærme og mediecentre Amitech i betalingsstandsning.

"Vi er gået i betalingsstandsning, fordi en stor OEM-kunde (Original Equipment Manufacturing, red.) har udskudt og nedsat en ordre, så vi mister indtjening og snart vil mangle kapital," siger Lars Bjerg, administrerende direktør Amitech, til crn.dk.

Lars Bjerg vil ikke fortælle, hvem OEM-kunden er, men den pågældende kunde skulle have købt for omkring 50 millioner kroner af både mediecentre og fladskærme i år.

Uheldigt sammenfald

Amitech endte i regnskabsåret 2007/08 med et underskud før skat på 6,4 millioner kroner, hvilket direktøren i december sidste år betegnede som utilfredsstillende og et "uheldigt sammenfald af flere hændelser".

Hændelserne var dels, at Amitechs distributør SMG gik konkurs, dels at store OEM-ordrer var blevet udskudt, og at tekniske problemer hos underleverandører forsinkede lanceringen af et par af Amitechs fladskærms-fjernsyn.

Nu har endnu en udskudt og delvist annulleret OEM-ordre så for alvor trukket tæppet væk under Amitech.

Driften fortsætter

Formålet med betalingsstandsningen er at få ro til at finde en partner eller køber til hele eller dele af virksomheden, så den på bedst mulig måde kan videreføres, og så flest mulig arbejdspladser kan bevares, og kreditorerne kan opnå dækning i størst muligt omfang.

"Driften fortsætter indtil videre, og vi ser frem til fortsat at betjene vores kunder. Vi ser frem til en hurtig løsning, og at vi kommer styrket ud af denne beklagelige situation," skriver selskabet på sin hjemmeside.

Direktør Lars Bjerg ejer Amitech sammen med selskabets økonomiansvarlige, Poul Henrik Hauge.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S