Folkebevægelsen: Din frihed på nettet er truet

Europaparlamentsvalg 2009: Du risikerer at blive afskåret fra Skype, hvis et allerede fremsat forslag fra Europa-Kommissionen vedtages, advarer Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU.

Artikel top billede

Foto: Folkebevægelsen mod EU.

Kandidat Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU advarer mod de farer, der truer danskernes frihed på nettet.

Danskernes adgang til Skype kan eksempelvis være i farezonen.

Søren Søndergaard forklarer, at EU i øjeblikket er ved at vedtage en telekommunikationspakke, der sigter på at etablere et fælles marked for telekommunikationsydelser i EU.

"Umiddelbart lyder det måske hverken kontroversielt eller særligt spændende, men der er store ting på spil. Det handler nemlig både om adgang til internettet og om udbydernes mulighed for at begrænse brugernes trafik på internettet," siger Søren Søndergaard.

Han fortæller, at Kommissionens forslag vil give internetudbyderne vide muligheder for at regulere trafikken på internettet.

"For eksempel vil udbyderne kunne bestemme, hvad brugerne skal have adgang til på nettet," siger han.

Udbyder lukkede for Skype

Søren Søndergaard, der måske mest er kendt fra Enhedslisten, forklarer, at der i dag opereres med et princip om internet-neutralitet.

"Det betyder, at udbyderne i det store hele er neutrale formidler af trafikken på internettet. Med forslaget får udbyderne lov til at prioritere trafikken på nettet og dele internettet op i pakker, som forbrugerne så kan købe adgang til," siger han.

Konkret betyder det ifølge kandidaten, at din udbyder bestemmer hvornår og hvor ofte, du skal have mulighed for at hente e-mails ned på din computer eller din mobiltelefon.

"Det kan også betyde, at udbyderen blokerer adgangen til for eksempel Skype. I Tyskland har den store telekommunikationsvirksomhed T-mobile - som Skype er en konkurrent til - blokeret for adgangen til Skype for sine kunder," siger Søren Søndergaard.

På trods af at disse tiltag, hvis de bliver vedtaget, vil være et radikalt opgør med internettet, som vi kender det i dag, er det næsten gået ubemærket hen, undrer Søren Søndergaard sig.

"Three strikes and you are out"

Et andet forslag Søren Søndergaard advarer imod er, at Kommissionen vil gøre internetudbyderne til politi på nettet.

"Kommissionen vil give internetudbyderne mulighed for at lukke for adgangen til internettet, hvis udbyderen mener, at én person har forbrudt sig mod eksempelvis ophavsretten tre gange," siger Søren Søndergaard.

Han forklarer, at det foreløbigt er lykkedes at stoppe denne "three strikes and you are out"-politik, idet Europa-Parlamentet har vedtaget et ændringsforslag, som kræver, at almindelig retsprincipper skal overholdes, før adgangen til internettet lukkes.

Det vil sige, at der skal foreligge en dommerkendelse.

"Det er en sejr, men både Kommissionen, Rådet og industrien vil noget andet, så sejren er langt fra i hus," siger Søren Søndergaard.

"I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at EU slet ikke skal blande sig i trafikken på internettet," siger han.

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Everllence

Data Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger Business Relationship Manager

Københavnsområdet

Paychex Europe

Application Security Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S